Danmarks særegne troubadur Povl Dissing gæster Koncertkirken på Blågårds Plads
Et sjældent møde mellem Dissing og den danske jungle.
Pierre Dørges New Jungle Orchestra præsenterer forskellige gæster på deres 35 års nytårs junglefestival i Koncertkirken på Blågårds Plads mandag den 28. & tirsdag 29.december.
Povl Dissing og Dørges jungleband mødtes første gang i Østre Gasværk i 1987 og samarbejdet kulminerede i 1996 med udgivelsen af albummet Zoo Sange med musik af Irene Becker til tekst af Vagn Lundbye.
Et udsnit af disse sange sammen med bl.a. C.V. Jørgensens ”Blåt blod til alle på Blågårds Plads” og Per Nørgaards ”Vedis Vuggevise” til tekst af Johannes V. Jensen er i spil tirsdag den 29.december akkompagneret af New Jungle Orchestra.
Dagen før præsenterer Dørge ”Old New Jungle Orchestra” anno 1982 med et hav af spændende gæster bl.a. slagtøjsspilleren Marilyn Mazur, cellisten John Ehde og saxofonisten Jesper Zeuthen.
Mandag 28. dec kl. 20.00 – Entré: 100 kr
Old New Jungle Orchestra spiller nye og gamle værker i samarbejde med ToneArt.
Medvirkende:
Pierre Dørge/dir. & guitar, John Ehde/cello, Skak Snitker/trp, Jesper Zeuthen/sax, Uffe Markussen/sax,Simon Spang-Hanssen/sax, Kenneth Agerholm/trb,
Irene Becker/piano, Peter Danstrup/bas, Marilyn Mazur & Ole Rømer/ trommer
* * * * *
Tirsdag 29. dec kl. 20.00 – Entré: 200 kr
New Jungle Orchestra præsentere Povl Dissing med sange af bl.a. Per Nørgaard, Irene Becker og C.V. Jørgensen.
Medvirkende:
Povl Dissing/vokal, Pierre Dørge/dir.& guitar, Gunnar Halle/trp, Jakob Mygind/sax
Anders Banke/klarinet & sax, Kenneth Agerholm/trb, Irene Becker/piano
Thommy Andersson/bas, Ayi Solomon/perc, Martin Andersen/dr
Rabat-billet til begge aftener – 250 kr.:
https://billetto.dk/search?text=New%20Jungle%20Orchestra