Dato/tid
03.02.2017
20:00 – 23:00
Sted
KoncertKirken
Jacob Kirkegaard: “Jeanne d’Arc”
+ Katinka Vindelev solo
20.00 Katinka Fogh Vindelev
’A voice in a voice in a voice in a voice’ – værk for fire højtalere
21.00 Jacob Kirkegaard
Soundtrack til Carl Th. Drejers ’Jeanne d’Arcs Lidelse og Død’ – filmvisning med live soundtrack
Tickets: 100 dkk / stud: 50 dkk
* * *
Katinka Fogh Vindelev uropfører sit nye akusmatiske værk ’A voice in a voice in a voice in a voice’ for stemme og fire højtalere. Værket indfanger og spiller på stemmens klanglige kvalitet og foruroligende foranderlighed. Gennem repetitioner og fordoblinger opløser den sit selv for derigennem at opstå i ny form. Værket er komponeret med samples af Katinkas egen stemme.
Carl Th. Drejers fødselsdag (3. februar 1889) markeres med en live-fremførelse af Jacob Kirkegaards soundtrack til filmklassikeren ’Jeanne d’Arcs Lidelse og Død’ (1928). Soundtracket består af udstrakte fragmenter af musik komponeret til og omkring Jeanne d’Arcs levetid (1412–1431). Disse tidstypiske klangfarver gengiver den modstridende atmosfære, der herskede omkring Jean D’arc, der på én og samme gang blev anset, som værende visionær frihedskæmper og djævelsk kætter.
Soundtracket er oprindeligt kommissioneret af Onassis Cultural Centre i Athen og InMute festival ’14. Det er sidenhen udgivet af Michalis Moschoutis’ label Holotype i editeret længde med titlen ’Arc’.
Katinka Fogh Vindelev er uddannet klassisk sanger og arbejder ligeledes som kunstner og komponist. Hun har optrådt i mange forskellige sammenhænge med sin smukke sopranstemme og koncentrerer sig primært om moderne klassisk samt eksperimenterende musik. Hun har sunget, spillet og performet både solo og i forbindelse med diverse samarbejder, som blandt andet tæller klangkollektivet We like We og Efterklang, såvel som hun har lavet musik til film og radio.
Jacob Kirkegaard er kunstner og komponist og arbejder i nøje udvalgte miljøer for at skabe optagelser, der kan benyttes i kompositioner eller kombineres med video i visuelt rumlige installationer. Han har optaget lyde fra miljøer så forskellige som underjordiske gejser-vibrationer, tomme rum i Tjernobyl, arktiske kælvende gletschere og toner genereret af det menneskelige indre øre.�Kirkegaard har desuden fremført en lang række koncerter og udstillinger over det meste af verden. Bl.a. MoMA i New York, LOUISIANA, KW i Berlin, Menil Collection og Rothko Chapel i Houston, Aichi Triennale i Nagoya samt Mori Art Museum i Tokyo, Japan.
* * *
VINTERJAZZ i KoncertKirken støttes af Statens Kunstfond og Københavns Kommune.