Dato/tid
20.02.2018
20:00 – 23:00
Sted
KoncertKirken
VINTERJAZZ 2018
Blæst&Bue + Fugleperspektiv
Blæst&Bue
Henrik Olafsson – kontrabas
Jakob Draminsky – melodion og FX
Blæst&Bue udforsker de klanglige landskaber omkring Olafssons akustiske kontrabas og Draminskys forstærkede melodion og samler to erfarne musikeres inspirationer fra en bred palet af genre og rum. Duoens primært improviserede musik bevæger sig i et grænseland mellem ny kompositionsmusik og europæisk improvisationsmusik tilsat et strejf af universel spiritualitet og mindfulness, hvori vejrtrækningens puls og buestrøgets bølgende rytme skaber ramme for et minimalistisk, klangligt og melodisk nærværende nu – både i studiet og på scenen.
Henrik Olafsson (f.1954) er vokset op med beatmusikken og en guitar og uddannede sig senere som klassisk kontrabassist. Han har i løbet af sin lange karriere sideløbende med sit orkesterarbejde også komponeret til forskellige sammenhænge bl.a. Cafeteatret, Det Kgl. Teater, Bådteatret og Acoustic Lines. Af orkestre og musikalske samarbejder kan nævnes: Promenadeorkestret (Tivoli), DR Symfoniorkester, DR Underholdningsorkester, Ålborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Swing Jørgens Rockband, Valby Jazzværk, Sergio Marini, Jean-Yves Tourbin, Adam Ørvad, Jesper Lützhøft, Niels Thybo, Finn Olafsson, Det Danske Teater, Gladsaxe Teater, Østre Gasværk Teater, Nørrebro Teater og Den Anden Opera.
http://www.henrikolafsson.dk
Jakob Draminsky (f.1959) har siden starten af 1980’erne været aktiv på den internationale scene for eksperimenterende musik, lydkunst og musikdramatik, hvor han har optrådt sammen med europæiske, amerikanske og japanske kunstner som fx Pascal Comelade, Mark Cunningham, Derek Bailey, Ryokusenkai, Itoken, Christine Schøtt, Niels Pihl og Eric Andersen.
http://multisounds.dk/
Lyt til Blæst&Bue på:
https://soundcloud.com/blaestogbue
http://multisounds.dk/blaestogbue/
* * *
Fugleperspektiv
Fuglestemmer gengivet ved brug af objekter såsom dåser, blæsere, shotglas, flamingo (ikke fuglen), sakse, båndspolebånd, en persillehakker samt forskellige elektroniske remedier.
Vi forsøger, at skabe oplevelsen af en gåtur i skoven, på stranden og andre steder hvor man er omgivet af fugle, hvor vi undervejs vil fremhæve forskellige fugles kald.
Medvirkende musikere: Taus Bregnhøj-Olesen, Greta Eacott, Gustav Bjerre og Nacho Cordoba
Birdvoices reproduced using objects such as cans, fans, shotglasses, polystyrene, scissors, tape reel tape, a parsley grinder and various electronic devices.
We try to create the experience of a walk in the woods, on the beach and in other places where you are surrounded by birds, where we will highlight various birdcalls.
Musicians: Taus Bregnhøj-Olesen, Greta Eacott, Gustav Bjerre and Nacho Cordoba
* * *
Entré: 100 dkk / stud. 50 dkk.
VINTERJAZZ i KoncertKirken støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Nørrebro Lokaludvalg, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, DJBFA’s Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler.