VINTERJAZZ 2026 – Maria Dybbroe & P.O. Jørgens + Crush String Collective + Efternøler/Friis/Borchert

Dato/tid 14.02.2026
20:00 – 23:00

VINTERJAZZ @ KONCERTKIRKEN 2026 

Maria Dybbroe & P.O. Jørgens + Crush String Collective + Efternøler/Friis/Borchert


Line up #1

  • Maria Dybbroe – saxofoner og klarinetter
  • P.O. Jørgens – trommer

Line up #2

  • Crush String Collective:
  • Julija Morgan Kiibus (violin)
  • Tove Bagge (viola)
  • Pauline Hogstrand (viola)
  • Oda Dyrnes (Cello)

Line up #3

  • Maria Laurette Friis, vokal
  • Anne Efternøler, trompet
  • Johanna Borchert, piano

Maria Dybbroe & P.O. Jørgens – releasekoncert
To stærke improvisatoriske stemmer fra hver sin generation mødes i denne duo i en fælles udforskning af et til tider melodisk, til tider abstrakt og uhøre fleksibelt lydligt univers. 
Efter en række koncerter i Skandinavien de seneste år udkommer de d. 13. februar med deres første album sammen; ‘Counting the flowers’ på Ninth World Music, som denne aften vil fejres i Koncertkirken.


Crush String Collective er et eksperimentelt strygermusikerkollektiv. Sammen danner de et rum, hvor udforskningen af strygeinstrumenternes lydlige muligheder er i fokus. De arbejder med alternative spilleteknikker, spektrale klangfarver og vekslen mellem tonal og atonal harmonik, og skaber ny musik sammen gennem fri improvisation og forskellige kompositionsmetoder. Som et alternativ til vores tids individualistiske tendenser har de skabt et fællesskab, hvor musikken formes kollektivt i gensidig lytten og tillid: en kontinuerlig collective string crush.
Foto: Anders Vestergaard


Efternøler/Friis/Borchert
De er ikke elitesoldater. Det er de ikke.
De er ikke et endnu uopdaget insekt.
De er ikke på den måde eksotiske. Ikke endnu.
Deres børn har næsten aldrig rene flyverdragter på.
De er ikke færdige med at opfinde deres instrument.
De er udmattede. Men ikke hele tiden.
De bruger ikke tid på ikke at forklare hvad de ikke er….


Billetter: 150 DKK / Stud: 100 DKK


Vinterjazz @ KoncertKirken 2026 støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune m.fl.

Mere info på www.koncertkirken.dkwww.jazz.dk • https://www.facebook.com/koncertkirken