Dato/tid
15.04.2020
20:00 – 21:30
Sted
KoncertKirken
Kan man rejse op gennem Europa med et fortepiano, spille koncerter undervejs?
Et flyttelæs fra Toulouse til København blev anledningen til at finde ud af det, og siden sommeren 2019 har Transhumances Musicales spillet klaverkvartetter med fortepianoet i alle mulige og umulige sammenhænge. Rejsen kan man følge her: https://transhumancesmusic.wixsite.com/2019.
Transhumances Musicales er et kollektiv af 4 europæiske musikere, der har lært hinanden at kende i tidlig musik miljøet i Toulouse. Hver for sig spiller de alt fra symfoniorkester til tango og ny musik, men sammen har de kastet deres kærlighed på den klassiske klangverden som den udspillede sig i salonerne i det 18. århundrede omkring et fortepiano. En strabaserende tur gennem Europa med kærligheden til musikken og venskab som benzin har cementeret det kunstneriske og personlige fællesskab i ensemblet og skabt et helt særligt samspil.
2020-programmet har Beethoven i centrum. Med værker af Beethoven selv, Jean-Baptiste Cramer og Ferdinand Ries tegner programmet en collage af Beethoven og klaverets udvikling omkring år 1800.
Entré: 100 DKK / Stud. 50 DKK