Dato/tid
02.03.2013
20:00
Sted
KoncertKirken
På FROST’s sidste dag gæster en af Danmarks mest ivrigt eksperimenterende musikere Koncertkirken. Cæcilie Trier har aktier i flere af vores absolutte yndlingsbands, blandt andet Chimes & Bells, Choir of Young Believers, Le Fiasko og Valby Vokalgruppe, og i mandags udkom debut-ep’en ’Variations’ fra hendes seneste projekt, CTM. Her kaster hun indierock-klæderne af sig til fordel for dunkel 80’er-pop, inklusiv højtbelagt synthesizer, elektroniske trommer og Sade-croon.
Til at afslutte festivalen med bravour har FROST inviteret vellydseksperterne fra The Late Great Fitzcarraldos. Trioen består af medlemmer fra I Got You On Tape og Choir of Young Believers, og med sig tager de sangene fra deres andet album, ’Listen to the Sound of The Late Great Fitzcarraldos’, der udkom i sidste måned, og som med sit sofistikerede opkog af fnuglet softrock, pastelfarvet 80’er-pop og blåøjet 60’er-pop forhåbentlig sender koncertgængerne på mental charterferie med sol, sommer og kulørte drinks.
Entré: 130 kr + gebyr via billetnet
Alle tre FROST-koncerter: 300 kr + gebyr via billetnet
www.frostfestival.dk