Dato/tid
22.08.2019
20:00 – 21:00
Sted
KoncertKirken
Strikt – ny dans med live musik
I KoncertKirkens inspirerende omgivelser møder vi tre dansere og to musikere i en forestilling, der tager udgangspunkt i frygt som set fra vores egen nordiske kulturs optik. Hvordan påvirker frygten vores liv og hvilke konsekvenser har frygten på vores omverden.
En firkant, et begrænset rum i rummet – en metafor for en sikker og tryg zone. Så længe du bevæger dig inde i firkanten er du sikker, men så snart du forlader den er du eksponeret for det ukendte og usikre. ‘STRIKT’ får os til at reflektere over vores egen frygt og stiller spørgsmål ved vores villighed til at bevæge os udenfor vores comfort zone.
Den internationalt anerkendte koreograf My Lindblad Szlavik har skabt denne forestilling i tæt samarbejde med de medvirkende dansere og musikere. My arbejder dels med egne projekter i Europa, USA og i samarbejder i Danmark med Sommerklassisk i Tivoli, Hotel Proforma og Kompagni B på Det Kongelige Teater. Udover sit koreografiske virke underviser My på Det Kongelige Teaters Balletskole, Tivolis Balletskole og Åben Dans i Roskilde.
Musikken fremføres live af de to anerkendte musikere og komponister Maria Laurette Friis og Jørgen Teller – der i dette samarbejde har fundet et stærkt minimalistisk udtryk med vokal, guitar, tangenter og puls.
PRAKTISK
Spillested: KoncertKirken, Blågårds Plads 6A, 2200 KBH N
+
(26.8.19 kl. 14:00 + 19:30 Teater Momentum, Odense)
Koreograf: My Lindblad Szlavik
Komponister: Maria Laurette Friis & Jørgen Teller
Dansere: Ida Frost, Karin Bergman & Vincent Jonsson
Lysdesign af Mads Kiilerich
Projektet produceres af
Alteration & Projektcenteret i Dansehallerne.
Støttet af Oticon Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, DJBFA, KODA-Dramatik, Københavns Scenekunstudvalg, Statens Kunstfond, Forsøgsstationen, Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen.
Særlig tak til Koncertkirken, Dansehallerne og fotograf Jesper Haller.