Dato/tid
14.06.2019 – 15.06.2019
22:00 – 07:00
Sted
KoncertKirken
Klangbad, klangmeditation og Koncert til tonerne fra syngeskåle, klangterapi skåle og gonger. 💜 Hengiv dig i fuld afslapning med beroligende klange og frekvenser, der pakker dig nænsomt ind i et bad af lyde, overtoner og helende lydbølger. Tilmeld dig her: https://anne-viese.nemtilmeld.dk/40/
Kl. 22 – 22.30 Vi byder velkommen med en kærlig Klangmeditation, der renser sindet for tanker og bekymringer. Klangmeditation med klangskåle og syngeskåle afspænder muskler og bindevæv, så du mærker dig selv, lander i kroppen og bliver bevidst til stede her og nu.
Herefter bydes du på en bodymeal, en kop varm kakao eller en kop the som du indtager i et stille og mindful nærværende øjeblik.
Du gør dig klar til at finde ro på det spot, du har valgt at tilbringe de næste 7 timers tid i klangenes stilhedsskabende nærvær.
Kl. 23.15- 06 lader vi klangene tale sit eget sprog. Mens du sover spiller vi på syngeskåle og klangskåle, klokker og gong, rainstick og Zen skåle, tromme og handpan, klaver og orgel.
Det er første gang vi afholder sådan en klangoplevelse af sin størrelse og med flere klangaktører, samt medhjælpere der sørger for, at netop du får en tryg oplevelse af klangbadet i KoncertKirken.
Vi har plads til 30 gæster, enkelte har mulighed for at sove på madrasserne, kirken stiller til rådighed, andre må selv medbringe sit sovegrej
Klangbad over-natten er et luksus Klangbad, der heler og vitaliserer dig fra yderst til inderst, fra top til bund og fra din feminine venstre side til din maskuline højre side.
Kl. 06.15- 07 introduceres blid morgenyoga med stræk og bevægelser, som booster meridianbanerne i din krop.
Slutteligt byder vi på en kop Grøn the, kaffe og frugt mm. (Dog mod betaling)
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et hjerteligt rum i klangenes nærende nærvær.
Kærlige Klanghilsner
Anne Viese og klangteam.
PS. Se vores tidligere events i KoncertKirken: https://www.facebook.com/events/201371767132996/?ti=icl
PPS. Kan du ikke vente så længe er du velkommen til at komme til Skanderborg d. 5/4: https://www.facebook.com/events/1123894467768539/?ti=icl