Dato/tid
07.07.2020
20:00 – 21:00
Sted
KoncertKirken
SOMMERJAZZ @ KONCERTKIRKEN
Emmeluth/Kjær/Aardestrup/Vestergaard
Signe Emmeluth – sax
Rasmus Kjær – piano
Jonathan Aardestrup – bass
Anders Vestergaard – trommer
Sådan her lyder jazz i 2020. Formatet er klassisk, men improvisationsmusikken er altid på vej mod nye horisonter og med 4 af de yngre etablerede musikere på den danske/norske scene er det sprødt og spændende. Fokus er på lyden der kommer ud af instrumenterne og ørerne der lytter, for god musik behøver ikke smarte koncepter. Lytteren kommer med på en rejse, når musikerne udforsker deres eget musikalske indre og lader sig føre med af hverandres input. Udtrykket er knagende organisk og frit flagrende. Lyrisk, svingende bevæger kvartetten sig legende gennem et skandinavisk landskab, hvor musikken smelter sammen, fryser til is og falder frit dryppende ned på en undergrund af melodisk vellyd.
Signe Emmeluth er en af denne tids altsaxofonister, der for alvor gør sig bemærket. Nu er hun aktiv i Norge, hvor hun har etableret sig som solist, bandleader og komponist, f.eks. i Emmeluths Amoeba, Space Music Ensemble og Owl. Hun har samarbejdet med nogle af de største navne pa den europæiske improscene, som f.eks. Mats Gustavsson og Kresten Osgood
I mere end 10 år har Rasmus Kjær været en aktiv del af den mest interessante del af den københavnske musik-undergrund. Han har været med I en lang række spændende bands og selv udgivet 3 plader og medvirket på en række andre. Han har samarbejdet med navne som Under Byen, Klimaforandringer, SVIN, BISSE and Frisk Frugt.
Ved siden af egne projekter som The Way Out, Trup Aardestrup m.fl. har Jonathan Aardestrup de seneste år fokuseret på at etablere en række spontane og nye musikalske møder, live, i studiet og øvelokalet, med en række forskellige musikere for at udforske hvordan opfattelser af livet og af musikken smelter sammen i frie improvisationer, når den menneskelige kontakt føles rigtig. Det har været i selskab med TS Høeg, Erik Kimestad, Siv Øyunn, Mads Egetoft, Andreas Røysum, Timothée Quost og mange andre.
Anders Vestergaard er et af de store unge navne på scenen og når han altså ikke har travlt med at udgive soloalbums spiller han med navne som Boujeloud, Yes Deer, Girls in Airports og ZAV (Zeuthen/Andersskov/Vestergaard).
http://soundcloud.com/jonathan-aardestrup/sets/emmeluth-kjaer-aadestrup
TICKETS: 100 DKK / STUD: 50 DKK
Find billetter til SOMMERJAZZ 2020 her
SOMMERJAZZ @ KONCERTKIRKEN 2020 is supported by Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Augustinus Fonden, Goethe Institut Dänemark a.o.