Hans Abrahamsens værk Schnee er blevet til Athelas bud på en julekoncert.
Athelas spillede første gang dette lavmælte værk i 2018, og koncerten var en betagende begivenhed i al sin enkelhed: Musikken spillede, på bagvæggen dalede sneen lydløst og samtlige tilstedeværende oplevede en magisk time, hvor man blev en del af et roligt fællesskab, tæt på julens budskab om Fred på Jord – og fjernt fra det vanvittige forbrugsorgie der præger december.
Snefnuggenes samtidighed og på en gang individuelle og stærkt flokafhængige livlighed er det på sin vis let at forstå, at en komponist har lyst til oversætte til musik, og intet sted i musikken sker det mere sneagtigt end i værket Schnee – 10 canons for 9 instrumenter, som underteksten lakonisk siger.
Alle kender begrebet Kanon, som ethvert barn må have prøvet at synge i Mester Jacob.
Dette hver især at holde på sit og samtidigt blive en del af en mere og mere kompleks helhed er fascinerende, og når man lytter til Schnee, er det oplagt at oversætte, hvad man hører tilbage til forestillinger om vrimlende sneflokke, stille dalende sne eller tunge våde fnug der falder ubønhørligt.