Dato/tid
08.12.2018
19:30 – 21:00
Sted
KoncertKirken
RUST – en live udstilling
INVITATION TIL ALLE
ARRANGEMENTET ER GRATIS – MEN TILMELDING PÅKRÆVET
Du inviteres til fernisering på live-udstillingen RUST af performancekunstner Marie Hauge Jensen i samarbejde med lydkunstner Anders Monrad.
Fernisering 8. December kl. 19:30 – 21:00
Koncertkirken, Blågårdsplads 6A, 2200 København N.
Vi byder på vin.
RUST er en live-udstilling der skildrer et kompromisløst samarbejde og dialog mellem Marie Hauge og Anders Monrad, omkring længslen efter at gå i opløsning som menneske.
Dette særlige projekt er initieret af Marie Hauge Jensen på baggrund af hendes oplevelser under et længerevarende stress og depressionsforløb.
I RUST portrætterer hun at miste og genvinde kontrollen over sit køn, krop og psyke.
“Det er min intention at skabe et værk, der åbner op for refleksioner om, hvad det vil sige at slippe kontrollen. RUST er en personlig og kunstnerisk skildring af, hvordan mit sygdomsforløb har næret min evne til at give slip”
Om live-udstillingen
Marie Hauge og Anders Monrad samarbejder omkring 6 værker. Marie arbejder med sin krop som kunstnerisk redskab på scenen. Her arbejder hun fx med kropsmaling, der efterlader aftryk på store lærreder i rummet. Anders vil sideløbende genererer et digitalt lydværk af de kropslige aftryk. Det sker fx ved, at Maries værker aflæses via input fra et livekamera og ”oversættes” til lyd.
Ligesom Maries performance vil Anders’ lydværker gennemgå en udvikling fra en tilstand til en anden.
PROLOG
TILMEDLING:
Send mail: malproducter@gmail.com