Dato/tid
03.09.2020
20:00 – 22:00
Sted
KoncertKirken

Pøbel (SE/DK)
Lasse Væver Jacobsen: fedel & sang
Thor Ahlgren : sækkepibe, lafta, blokfløjte, kaval & sang
Magnus Heebøll: davul, rammetromme, doumbek, tamburin & sang
Mads Kjøller-Henningsen: drejelire, skalmejer, fløjter, sækkepibe & sang
Fængslende og dansabel musik fra middelalderen: Pøbel optræder som skulle næste nummer være det sidste. På en bred vifte af instrumenter, som for eksempel drejelire, fedel, sækkepibe,lafta, skalmeje og diverse middelaldertrommer fremfører de fire musikere mange forskellige middelalderlige viser og hymner i primært instrumentale arrangementer, der mest af alt kan sammenlignes med moderne folkemusik. Deres
musik såvel som deres præsentationer skaber en atmosfære som funderes i en blanding af historiske facts og tolkninger af hvordan pøbelen har levet.
Pøbel er ikke bare fire musikere der spiller gamle melodier. Det er entusiaster iført handsyede kostumer, dermedbringer autentiske instrumenter, spiller melodier dateret tilbage til det 11. århundrede og som fortæller historier fra hverdag og fest fra middelalderens jævne folk. Pøbel er en gennemført og autentisk middelalderoplevelse.
Hjemmeside: http://www.poebel.dk
BILLETTER: 100 DKK / Stud. 50 DKK på BILLETTO
Koncerten støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Nørrebro Lokaludvalg, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden.