KoncertKirken
  • Om Koncertkirken
  • Nyheder
  • Program
    • Tidligere events
  • Tidligere events
  • Praktiske oplysninger
  • Kontakt
  • English

Dato/tid
27.03.2022
20:00 – 23:00

Sted
KoncertKirken

Piano Days Copenhagen 2022


LØRDAG 26. MARTS 14.00
FERNISERING
Elever fra Krabbesholm Højskole og Roskilde Tekniske Skole udstiller projekter af upcyclede klaverer. Gratis entré.

LØRDAG 26. MARTS 20.00
VLADIMIR MARTYNOV (RUS) – klassisk minimalisme
MARGAUX OSWALD – ekspressiv improvisation
MIJA MILOVIC – eksperimenterende popmusik


SØNDAG 27. MARTS 20.00
NATHAN SHUBERT (CAN) – ambient nyklassisk med fieldrecordings
ULRIK VESTI – virtuos kombination af jazz og klassisk
BEATRICE GIJON – polyrytmisk fri improvisation

I år er det tredje gang at byder Piano Days Copenhagen på en 3-dages festival, der både præsenterer en perlerække af spændende pianister fra ind- og udland, men også tager lytteren med ind i selve instrumentets materialer. Her kan man opleve alt fra russiske klaver-virtuoser til performativ klaversmadring, samtidig med at man sidder midt i en udstilling af udtjente klaverer, der er blevet fuldstændig skilt ad og omdannet til nye brugsgenstande.
Piano Days Copenhagen er en unik klaver-festival fordi den ser på tværs af genrer og i stedet fokuserer på pianister, der laver deres egen musik og gør deres personlige fremførelse til en del af værket. Man kan derfor forvente intense og udtryksfulde koncerter, der presser klaveret ud i nye og uopdagede afkroge af musikken.

Sideløbende med koncerterne præsenteres resultaterne af en bæredygtighedskonkurrence som Piano Days Copenhagen har afviklet i løbet af det seneste år for design- og håndværkerelever på to af landets skoler. Opgaven bestod i at producere eksempler på hvordan materialer fra klaveret kan genanvendes, og de tre bedste projekter premieres i forbindelse med lørdagens fernisering, hvorefter udstillingen bliver stående resten af festivalen.

Billetsalg starter snart.
Mere info: www.pianodayscph.com

Piano Days Copenhagen er blevet til i samarbejde med KoncertKirken Blågårds Plads, Brønshøj Vandtårn, Pianoday.org, Upcycling Forum, Roskilde Tekniske Skole, Krabbesholm Højskole, Kolding Design Skole, JazzDanmark.


Piano Days Copenhagen er støttet af Statens Kunstfond, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Solistforbund, Koda Kultur, Skel.dk og Københavns Kommune.