Dato/tid
05.07.2021
22:00 – 23:00
Sted
KoncertKirken
CPH JAZZ FESTIVAL
P.O. Jørgens/Maria Dybbroe
Denne aften byder på en helt ny duo med to stærke improvisatoriske stemmer fra hver sin generation, der mødes i en fælles udforskning af et til tider melodisk, til tider abstrakt lydligt univers. Efter at have indspillet et duo-album sammen, glæder de sig til at indtage rummet helt åbent og nysgerrigt for første gang foran et publikum.
P.O. Jørgens er en af de mest anerkendte trommeslagere på impro-scenen i Danmark. Han kan beskrives som en heftig og ond maskine, men kan også være blød som vinden en forårssøndag. Både som solist, i varierende ensembler og med grupperne Mokuto, Cockpit Music og Tordenkvartetten, har han turneret verden rundt de sidste 40 år.
Maria Dybbroe er saxofonist, improvisator og komponist fra den yngre generation, kendt fra bl.a. dobbelttrioen Caktus som i 2020 udgav sin debutplade ’Under Solen’ på Barefoot Records, og som hun bl.a. er nomineret til en Steppeulv for, som ’Årets Komponist’. Maria er som solist kendt for sit meget poetiske melodiske spil og sin personlige klang, og spiller både solokoncerter, er en del af impro-trioen Køs, saxtrioen Coriolis, saxkvintetten Sidechains, Copenhagen Clarinet Choir, Jacob Anderskovs ’Spirit of the Hive’ og duoen Orsa.
BILLETTER a 100 DKK per koncert / Stud: 50 DKK sælges i døren.
Husk Coronapas!
Cph Jazz Festival @ KoncertKirken 2021 støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, William Demant Fonden, Augustinus Fonden, Dansk Musiker Forbund, Nørrebro Lokaludvalg m.fl.