Dato/tid
20.05.2015
19:00 – 23:30
Sted
KoncertKirken
NY TANGO & MILONGA
For en aften bydes der indenfor til to koncerter med ny tangomusik og efterfølgende milonga. Musik der har sit udspring i Buenos Aires men er rodfæstet i København. Ny, original musik fra duoen Skibsted/Schack-Arnott og kvartetten Apofen, der trækker på såvel tangoen som på det skandinaviske islæt. Aftenen sluttes af med et milonga med levende musik fra Trio Responso.
19.00 – Skibsted/Schack-Arnott
20.00 – Apofen
21.00 – 23.30 Milonga med Trio Responso
———————————————————————
Skibsted/Schack-Arnott er ny musik for cello, bandoneon og forstærket akustik. Med tangoen i baghovedet og det 20. århundredes kompositionsmusiks landvindinger som horisont, afsøger duoen abstrakte og himmelragende klanglige landskaber og vender vrangen ud på dette lille format.
——————————————————————–
Apofen udforsker det klassiske tangokvartet-format. Bandoneon, violin, kontrabas og piano danner rammen om kvartettens musik. Med udspring i en bevidsthed om de store maestros musikalske landvindinger men uden traditionens snærende bånd, vrider de tangoen og kvartetformatet ud af – og i ny – form.
——————————————————————–
Trio Responso spiller traditionsbevidst tango med inspiration fra maestros som Carlos DiSarli, Anibal Troilo, Roberto Grela og Leopoldo Federico. Musikken stammer fra tangomusikkens gyldne tid og er dansevenlig. Trio Responso spiller til aftenens milonga og skaber et lille stykke af Buenos Aires i Koncertkirken for en stund.
Entré: 50 kr.