Dato/tid
30.01.2016
18:30 – 22:00
Sted
KoncertKirken
NJORD: KLANGLIGT DOBBELTPORTRÆT
Dobbeltportræt: Niels Rosing-Schow & Kaija Saariaho
Lørdag aften på NJORD Biennale byder på et helt særligt møde mellem den ny kompositionsmusik og billedkunsten. Med et musikalsk dobbeltportræt af komponisterne Niels Rosing-Schow og Kaija Saariaho, og en billedkunstnerisk indføring i kunstnerne Mark Rothko og Barnett Newmans forskellige tilgange til arbejdet med farver, er der lagt op til en sansemættet aften i KoncertKirken.
På scenen står Duo Harpverk (harpe og slagtøj), Hélène Navasse (basfløjte), Richard Korn (kontrabas), Robert Koller (bariton), Bjarke Mogensen (accordeon), Josefine Opsahl (cello) og Jesper Sivebæk (guitar). Sammen udfolder de danske Rosing-Schow og finske Saariaho, som har fællestræk i deres kompositoriske virke ved bl.a. at arbejde med den spektrale musiktænkning, men også udforsker mødet mellem klangfarver og harmonik på forskellig vis.
Det musikalske program kredser om musikkens farver og byder bl.a. på Saariahos Sombre, som er stærkt inspireret af de mørke farver i det berømte Rothko Chapel i Houston, hvor værket blev uropført i 2013.
Efter koncerten er det muligt at få indblik i de to komponisters arbejde med musikken i en post-concert talk.
Aftenens program:
18.30 Rothko-dialog / Foredrag v. kunstformidler Ove Frankel
20.00 Dobbeltportræt: Niels Rosing-Schow & Kaija Saariaho
21.15 Post-concert talk v. Niels Rosing-Schow og Kaija Saariaho
Billetpriser: 100 kr / Stud. 50 kr.
Billetter på BILLETTO: https://billetto.dk/da/events/njord-klangligt-dobbeltportraet
Dørene åbner kl. 18.00.