Dato/tid
02.02.2020
15:00 – 17:00
Sted
KoncertKirken
NJORD Biennale 2020
Søndagssalon // NORDISK NATURLYRIK
Med årets sidste koncert slutter vi, hvor vi begyndte: I de arktiske egne af Norden i selskab med samisk poesi og inspiration hentet fra de vindomsuste nordatlantiske kyster på Færøerne og de grønlandske vidder.
Den klassiske guitarist Ólavur Jakobsen tager os med til Færøerne med blandt andet det spritnye værk “Contillen” skrevet af landsmanden Sunleif Rasmussen.
Duoen @DuoH bestående af saxofonisterne Jeanette Balland og Charlotte Andersson præsenterer ligeledes musik af en række færøske komponister og et program inspireret af grønlandsk folketro. Musik som duoen selv har beskrevet som lyrisk, voldsom og improvisatorisk.
Fra Færøerne og Grønland bevæger vi os til Finland med Outi Tarkiainens “They Walked Side by Side” for sopran og violin opført af Maria Johannsen og Anne Søe Iwan. Stykket er skrevet over et digt af den samiske poet Rauni Magga Lukkari. Digtet beskriver den til tider næsten overnaturlige tilknytning mellem formødre, mødre og døtre.
Med Lasse Thoresens “Økofanfare” afslutter vi ringen – som den begyndte med åbningskoncerten LYDEN AF ARKTIS – med en hyldest til miljøforkæmperen Arne Næss og naturen! Norske Maiken Mathisen Schau vil være at finde som solist.
TAK FOR I ÅR! Vi afslutter koncerten med en lille reception, hvor vi takker af for denne gang.
Medvirkende: Ólavur Jakobsen, guitar FO), Maria Johannsen, sopran (DK), Anne Søe Iwan, violon (DK), DuoH, saxofon og sang (DK) og Maiken Mathisen Schau, fløjte NO)
BILLETTER: 100 kr / Studerende & pensionister: 50 kr. Kan købes på BILLETTO.
Foto: Presse
Læs mere på http://www.njordbiennale.com/
***
Er du interesseret i presseinfo, fotos, interviews o.a. vedrørende koncerten, kontakt venligst presseansvarlig Stine Hamann Pedersen på shp@njordbiennale.com
***
NJORD 2020 – støttet af // Aage og Johanne Louis-Hansens Fond // A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal // Augustinus Fonden // KODA Kultur // William Demant Fonden // Wilhelm Hansen Fonden // Det Obelske Familiefond // Politiken Fonden // Beckett Fonden // Nordisk Kulturfond // Københavns Kommune // Nordea Fonden // Solistforeningen af 1921