Dato/tid
07.11.2018
20:00 – 21:15
Sted
KoncertKirken
Anderskov-AC-Høyer “Temporal Allusions”
Jacob Anderskov, pno
AC, bas
Jakob Høyer, trommer
Fra den internationalt anerkendte danske pianist Jacob Anderskov er man vant til at forvente musik som er nutidig i de fleste betydninger af ordet, ofte endda ifølge anmeldelserne, “seismografisk”, altså sansende de tektoniske forandringer i musikken før de fleste.
Men Anderskov har også et dybt kendskab og en intens kærlighed til musiktraditionen, spritny såvel som ældgammel, hvilket vil kunne høres her.
Det er intenst, dynamisk og spirituelt. Det er sjælen fra den tidlige jazzhistorie, ført hele vejen op til i dag, og ud i fremtiden. Jacob Anderskov undersøger, transformerer, underkaster sig og forvrænger jazzklavertraditionens forbilleder. Strideklaver, swing, bebop, blues, radikal abstraktion & fri improvisation smelter sammen i et ekspressivt hele.
Trioen spiller et repertoire fra Bud Powell og Velvet Underground over Brahms og Fats Waller til Duke Ellington og Bloody Valentine, som akustisk klaver-trio, og går i studiet i løbet af efteråret 2018. Euforisk debut i sommers, der findes derfor ikke endnu indspilninger. AC & Høyer har spillet med alt fra Paul Motian til Sort Sol, Trentemøller og Bill Frisell.
Sammenspillet slår gnister i denne trio, det er spritnyt og urgammelt, det er spirituelt og fængende.
Entré : 80 DKK / stud 50 DKK