Dato/tid
17.11.2014
20:00 – 21:30
Sted
KoncertKirken
Laude Illustre
En anderledes (jule) koncert med middelaldermusikk fra Italien og billeder fra Norden præsenteret i KoncertKirken skønne rum!
Laude Illustre er en visual koncert med italienske Laude-sange fra 12- og 13-tallet og norsk folkemusik, iscenesat med bevægelige billeder af nordiske kalkmalerier fra samme periode.
Laude Illustre er unikke billeder der levendegør bibliske fortællinger, kirkelige sange på folkets eget sprog og hardangerfelemusik i en levende tradition – et møde mellem nord og syd.
Med:
Agnethe Christensen – sang, kantele
Gro Siri Johansen – sang, klokker
Elizabeth Gaver – fidel, sang
Björn Ross – video
Agnethe Christensen er bosat i København og har profileret sig på den nordiske musikscene gennem sine utraditionelle fortolkninger af både samtidsmusik og tidlig musik. Hun har arbejdet med mange samtidskomponister og har spillet med både avantgarde teater, filmmusik og opera. Hun har lavet en lang række CD-indspilninger med tidlig musik, bl.a. sammen med sit faste ensemble ALBA.
Gro Siri Ognøy Johansen har diplomeksamen i gregoriansk sang fra Paris. Hun har optrådt og modtaget internationale priser for sit arbejde i Ensemble Dialogos, Frankrig og Musica Reservata, Venezuela. Hun har sunget i musikaler ved Det Norske Teatret i Oslo. I 1998 grundlagde hun Modus senter for middelaldermusikk og Modus Ensemble. Har holdt flere kurser, koncerter og festivaler i tæt samarbejde med bl.a. Wolfgang Plagge.
Elizabeth Gaver er født i USA og bosat og virksom i Oslo. Hun er en alsidet traktør af både fidel, hardingfele og barokviolin og meget efterspurgt til CD-indspilninger og koncerter. Hun spiller fast i førende ensembler som Sequentia, Modus Ensemble og Ulv. Med den tyske folkemusikgruppe Feleboga har hun givet koncerter i Polen, Thailand, Island, Tyskland og USA.
Björn Ross er en svensk billedkunstner, scenograf og producent bosat i København. Han er uddannet ved Kunstakademiet i København og har udstillet i en lang række lande i Europa og Nord-Amerika siden 80’erne. Han organiserer desuden Danmarks eneste festival for tidlig musik, Copenhagen Renaissance Music Festival, og producerer og laver scenografi både til barokoperaer (senest Cavallis Apollo & Daphne i 2014), installationer, koncerter og danseforestillinger.
Laude Illustre er et samarbejde mellem: MODUS – senter for middelaldermusikk, Oslo • Modern Roots, København • renaissancemusik.dk, København.
Entré: 50 kr.
Koncerten støttes af Nørrebro Lokaludvalg