Dato/tid
10.10.2025
18:00 – 23:59
KULTURNATTEN: “Fra ABCinema til Dogmefilm” + [hyldest til Jørgen Leth]
Filmvisning, samtale, udstilling
Visning for første gang på det store lærred af dokumentarfilmen “ABCinema” (28 min, vises kl. 19.00, 21.00, 22.00, 23.00) om det danske kunstnerkollektiv af samme navn, bestående af Jørgen Leth, Ole John, Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Camilla Skousen, Lene Adler Petersen m.fl. som i 1968-70 forsøgte at samle kunstarterne og formulere et nyt filmsprog, hvis idéer blev videreudviklet i Lars von Trier og Thomas Vinterbergs Dogme95 og nu i en ny gruppe Dogme25.
Efter første visning kl. 19.00 (dvs kl 19.30) er der samtale mellem en repræsentant fra den ‘gamle garde’, filmfotograf Ole John og en fra den nye, filminstruktør Isabella Eklöf, modereret af initiativtager og kurator af eventet Jacob Dammas.
Derudover mini-udstilling med kameraerne og manifesterne fra alle 3 filmbevægelser.
N.b. Dokumentarfilmen vises med engelske undertekster, hvorimod samtalen er på dansk.
Entré: Adgang kun med Kulturpas som kan købes her https://kulturnatten.dk/ kulturpas/kob-kulturpas/ og som giver adgang til alle Kulturnattens arrangementer fredag den 10.oktober kl 18.00 – 24.00, og to børn under 12 år kan medbringes gratis. Kulturpasset giver desuden adgang til fri transport med bus, tog og Metro i Hovedstadsområdet fra kl. 16.00-04.00 i zonerne 1-99 for Kulturpasholderen og to børn under 12 år.
Arrangør af eventet er JDMedia / Jacob Dammas i samarbejde med KoncertKirken og er en del af Kulturnatten 2025 i København, med støtte fra Zentropa, Det Danske Filminstitut, Danske Filminstruktører samt Kulturnatten.

