Dato/tid
17.05.2017
20:00 – 22:00
Sted
KoncertKirken
Michael Mørkholt (dk)
Christian Rønn & Tobias Kirstein (dk)
Michael Mørkholt
præsenterer et nyt mikrotonalt orgelstykke for præparerede og håndspillede piber over 7 oktaver. Værket opføres med assistance fra Kristian Poulsen, Jenny Gräf Sheppard og Kasper Vang Nielsen.
“Solhorn alias Michael Mørkholt klipper og klistrer akustiske instrumenter og stemmer sammen i spruttende og livsalige strukturer.” […] “… hvis det lyder som en noget uoverskuelig børnehave af lyd, så tillad mig at præcisere: Mørkholt ved, hvad han gør. Og der er mening i galskaben, masser af mening og – så vidt jeg kan høre – så modsvares de fabulerende musikeres og strukturers kontroltab af en næsten manisk detaljeret kontrol i de afsluttende faser af computerbearbejdninger.” – Ralf Christensen, Information.
Mørkholt har i 2015 sammen med Andreas Pallisgaard udgivet Anden Enhed på Øde Ø.
Christian Rønn & Tobias Kirstein (dk)
Lydkunstneren Tobias R. Kirstein og komponisten og musikeren Christian Rønn har skabt et lydværk specifikt til koncertkirkens akustiske forhold og baseret på toneintervaller fra korværker af den skinssyge fyrste Gesualdo som dræbte sin kone og dennes elsker. Efter sigende fældede han derefter en skov med sine bare næver af ren vrede og afmagt.
Instrumentation: Tonegenerator, multikanals PA og Kirkeorgel
* * *
KoncertKirken Organ Sound Art Festival er en 5-dages musik- og lydkunstfestival i KoncertKirken på Blågårds Plads på Nørrebro. Festivalen løber af stabelen den 17-21. maj 2017.
15 danske og internationale kunstnere vil her præsentere musik- og lydværker, der tager udgangspunkt i kirkens romantiske hovedorgel (Marcussen, 1926), og kirkens særlige rum og akustik.
Der er to koncerter, med to eller flere kunstnere, hver aften.
Værkerne som præsenteres er mere eller mindre direkte komponorede og designede til rummet og lejligheden.
Festivalen ønsker at promovere nye kreative møder mellem de deltagende kunstnere. Flere af de internationale kunstnerne vil derfor arbejde sammen i en form for artist-in-residence under store dele af festivalen. Det gælder f.eks. franske Antez og finske Antti Tolvi, hvilke fandt hinanden under sidste års festival og nu vil udvikle et nyt samarbejde, herunder et fælles værk, sammen.
KoncertKirken Organ Sound Art Festival blev afholdt for første gang i maj 2016 med stor succes.
Festivalen produceres og kurateres af KoncertKirkens daglige leder Björn Ross.
Program:
Onsdag 17 maj 20.00:
Michael Mørkholt (dk)
Christian Rønn & Tobias Kirstein (dk)
Torsdag 18 maj 20.00:
Kit Downes & Tom Challenger (uk)
1250 (Steffen Levring & Joshua Karjala-Svendsen)
Fredag 19 maj 20.00:
Tanja Schlander (dk)
Mikael Ericsson (se)
Lørdag 20 maj 20.00:
Peter Navarro-Alonso & David Hildebrandt (dk)
Antez (fr) & Antti Tolvi (fi)
Søndag 21 maj 20.00
Adi Zukanovic (dk)
Mark Booth (us)
Billetter a 100 DKK /stud 50 DKK sælges i døren fra kl 19.30 hver aften.
KoncertKirken Organ Sound Art Festival 2017 støttes af Københavns Kommune, Statens Kunstfond og Augustinus Fonden