Dato/tid
30.11.2025
20:00 – 21:30
Zuheb Ahmed Khan (tabla)
Lars Møller (saxofon)
K.G. Westman (sitar)
Thor Madsen (guitar)
Jonas Johansen (trommer)
Thommy Andersson (bas)
Musikere fra Copenhagen Youth Jazz Orchestra
Lars Møller har i årtier kombineret sin baggrund i jazzen med indisk musik. Som en af få musikere i verden mestrer han det forfinede mikrotonale følelsesmæssige melodiske indiske raga-univers på saxofon og som komponist skaber han værker der kombinerer en dyb forankring i jazzen og vestlig musik med en global nysgerrighed, specielt mht. den traditionelle klassiske musiktradition fra Indien, som er hans andet hjemland. Sammen med sine medmusikere fra Jazz Explorer Trio – guitaristen Thor Madsen og trommeslageren Jonas Johansen – har han i en årrække turneret intensivt i Indien. www.globaljazzexplorer.com
Ved koncerten kan man høre Lars Møller og Zuheb Ahmed Khan udfolde den traditionelle indiske klassiske musik som duo og i nye møder med jazzen i tæt samspil med dansk/svenske musikere, som på hver deres måde har et årelangt virke i Indien, herunder K.G Westman, som er en af de meget få vestlige musikere, der mestrer Indiens berømte strengeinstrument sitaren. Med sin dybe indføling i det indiske musikalske univers turnerer han ofte i Europa, Indien og det øvrige Asien, samt Thommy Andersson, som i sit alsidige og højprofilerede internationale kunstneriske virke også har spillet med en række af Indiens førende musikere, herunder fløjtevirtuosen Shashank.
Musikere fra Copenhagen Youth Jazz Orchestra vil også spille med på enkelte numre. Copenhagen Youth Jazz Orchestra består af en række af næste generations førende unge talenter og hviler på samarbejder mellem Copenhagen Jazz Orchestra, DR Big Band og Tivolis Big Band.
Koncerten præsenteres i samarbejde med Dansk Kulturinstitut og Copenhagen Jazz Orchestra
https://www.danishculture.com/
www.CopenhagenJazzOrchestra.dk
BILLETTER a 150 DKK / Stud: 100 DKK sælges på BILLETTO og i døren fra kl 19.30.
https://billetto.dk/…/indisk-klassisk-musik-moder-jazz…

