Dato/tid
27.06.2013
20:00
Sted
KoncertKirken
Vokalgruppen Kolorit synger her sommeren i gang med deres sprudlende repertoire fra Norden og Latinamerika.
Under ledelse af Niels Græsholm har Kolorit specialiseret sig i moderne latinamerikansk kormusik fra hele kontinentet. Ved koncerten bliver der fokus på populær og dansant musik fra Cuba med rødder i salsaen og troubadourtraditionen, fra Argentina bliver det blandt andet tango og milonga, og fra Venezuela særegen musik, som rummer inciterende rytmer og lyriske toner. Udover det latinamerikanske synger Kolorit et væld af nordisk korlyrik – folkesange og viser i nye og spændende arrangementer i den nordiske jazztone.
Entré: 50 kr (studerende 30 kr)
www.vokalgruppen.dk