KoncertKirken
  • Om Koncertkirken
  • Nyheder
  • Program
    • Tidligere events
  • Tidligere events
  • Praktiske oplysninger
  • Kontakt
  • English

Dato/tid
24.03.2023
19:30 – 22:00

Sted
KoncertKirken

Turen går til New York

Fredag d. 24 marts 2023 kl.19:30 – 22:00

Rudersdal Kammersolister drager i april på turné til USA, hvor de bl.a. er inviteret til at optræde i den prestigefulde Weill Recital Hall at Carnegie. Inden afrejse spiller de dele af programmet i Koncertkirken.
Her kan man høre et moderne repertoire med værker skrevet til ensemblet af amerikanske Andrew Waggoner, russisk-britiske Dmitri Smirnov og danske Karl Aage Rasmussen. De spiller også Poul Ruders klaverkvartet, som de netop har udgivet på en anmelderrost cd.
Rudersdal Kammersolister blev dannet i 2017 og har siden givet koncerter i Tyskland, Norge, Sverige, Polen og Rusland. I efteråret 2022 udkom deres første cd-udgivelse, som fik topanmeldelser i internationale musikmagasiner inkl. 5 stjerner i BBC Music Magazine.

Medvirkende:
Christine Pryn, violin
Isabelle Bania, bratsch
John Ehde, cello
Manuel Esperilla, klaver

Koncerten er arrangeret af Musikforum – en sammenslutning af innovative musikere, der holder koncerter, hvor form og/eller repertoire skiller sig ud.

Billetter sælges i døren og på https://musikforumfrederiksberg.billet.dk/order/tickets/13267879/turen-gaar-til-new-york-koncertkirken-blaagaardsplads-2023-03-24-19-30-00