KoncertKirken
  • Om Koncertkirken
  • Nyheder
  • Program
    • Tidligere events
  • Tidligere events
  • Praktiske oplysninger
  • Kontakt
  • English

Dato/tid
03.06.2017
20:00 – 21:00

Sted
KoncertKirken

KLANG Festival: SCENATET

Alle værkerne ved koncerten er teatralske, performative, konceptuelle på den ene eller den anden måde. Der vil ske ting for os som publikum, der ikke ville ske ved en ”gammeldags” ny musik-koncert, hvor vi kunne læne os tilbage og til nøde mene noget bagefter. SCENATETs specialitet er at være med til at udfordre vores koncertsans og give os mere eller andet, end vi normalt regner med.

Shame af Niels Rønsholdt er et værk, der fokuserer på uskylden og tabet af den. På barnets, eller idiotens eller musikkens renhed og uskyld overfor de voksnes og kunstnerens hovmodighed.

No News Good News af Kaj Duncan David involverer forskellige former for ”snyd” og skjulte handlinger.

De to uropførelser ved koncerten er komponeret af henholdsvis Simon Løffler, der ikke er bange for at lade publikum være med i musikken eller at give os mulighed for at opleve musikken med alle sanser, og Kristin Bolstad, der inddrager rum, improvisation og teatrets virkemidler.

Følg med på KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival.