Sådan forholder det sig også med Sakramente (Natsange). Ernst er efter eget udsagn ikke et religiøst menneske, men er alligevel fascineret af religionens mange ritualer. Det skinner igennem i værket, som er en portrættering af den kvindelige Kristus og er skrevet for fysisk og imaginær berøring.

I 2013 komponerede han Rekviem – Del I: Den fysiske behandling, hvor tre kvindelige performere spillede på en nøgen mands krop ved at berøre, slikke og kysse ham ud fra et indøvet partitur. Sakramente (Natsange) har en identisk opstilling, men med omvendt fortegn; her spiller tre mænd på en nøgen kvindekrop. De ni sange er fordelt over tre satser: et forspil, en midte med fysisk berøring og et efterspil.

Værket kan læses som en musikalsk ceremoni, hvor et menneskelegeme bliver guddommeliggjort gennem ydmygelse og tilbedelse. Det indgår i en tetralogi, som også består af Præludium (Aftensange), Interludium og Postludium (Morgensange), hvoraf sidstnævnte endnu ikke er opført.