Dato/tid
29.11.2014
20:00 – 22:00
Sted
KoncertKirken
Jacob Anderskov’s “Strings, Percussion & Piano”
Jacob Anderskov, piano
Christine Pryn, violin
Mette Brandt, viola
Ida Nørholm, cello
Peter Bruun, trommer & percussion
Efter nylige højt profilerede koncerter til bl.a. DMA jazz & på Beograd Jazz Festival, er dette orkester tilbage på hjemmebanen i koncertkirken, som det har en stærk tilknytning til.
Jacob Anderskov er af den internationale presse gentagne gange udråbt som én af den aktuelle musiks vigtige fornyere. Dette projekt bevæger sig ubesværet rundt i grænselandet mellem improvisation, ny kompositionsmusik, jazz, folklore og klassisk – og må betegnes som ægte Anderskovia…
Det er eksakt komponerede stykker for strygertrio i frugtbar og ekspanderende kollision med stærke improvisationer af Bruun & Anderskov.
Det er rent og beskidt. Det er storladent og simplistisk. Det er uafrysteligt og stærkt nærværende – og det tegner i sin grundstemning en helt ny og utroligt koncentreret retning for Jacob Anderskovs kompositoriske aktiviteter.
De tre virtuose strygere fremhæver en poetisk skønhed i Anderskovs musik, som det er vanskeligt at forblive uberørt af. Og de farvelægger det foruroligende smukke landskab der opstår under Anderskovs himmelvælv. Anderskov siger selv: “Dette projekt blander efter min overbevisning på en helt ny måde det bedste fra de to verdener, som kaldes ny kompositionsmusik og ny improvisa- tionsmusik, sådan at alle medvirkende igennem dette møde får plads til at forblive tro mod sig selv og samtidigt sammen betræde helt ny grund”.
Baggrund & info:
“STRINGS, PERCUSSION & PIANO” er Anderskov’s 16. album som orkester-leder. Her vender han sig for første gang på plade mod et delvist klassisk instrumentarium, med kombinationen af klaver, strygetrio og trommesæt. Han trækker i projektet på sin fortid dels som jazz- og improvisations-pianist og -komponist, dels som violinist i sin ungdom, samt på sin mangeårige beskæftigelse med det 20. århundredes kompositionsmusik. Alligevel er musikken åbenlyst mere Anderskovsk end den er ”klassisk” eller ”jazz” – men lyt selv efter …
“Anderskov expands sonic language of Danish Jazz. … Superb.”
Peter Margasak, Down Beat, March 2013
“Danish pianist Anderskov has been remarkably prolific over the past decade or so, winning multiple awards and being widely hailed as a dazzling new force in European jazz. (…) Anderskov himself proves on track after track that virtuosity and vision don´t have to be mutually exclusive”.
Marcus O’Dair, Jazzwise magazine (uk), May 2013
“Over the last decade or so, pianist Jacob Anderskov has emerged as one of the most exciting and original voices … deeply modern…”
Down Beat, November 2010
“For those who still didn’t know, there is by now no way around realizing that Jacob Anderskov belongs to the most extraordinary artists of contemporary music… A high point in improvised Music…”
Hans-Jürgen von Osterhausen, Jazz Podium, De. May 2010
Entré: 60 kr.
Arrangeres i samarbejde med Toneart.