KoncertKirken
  • Om Koncertkirken
  • Nyheder
  • Program
    • Tidligere events
  • Tidligere events
  • Praktiske oplysninger
  • Kontakt
  • English

Dato/tid
23.11.2016
20:00 – 22:00

Sted
KoncertKirken

Jacob Anderskov solo + Figura Ensemble

Kl. 20.00 Jacob Anderskov Solo
Kl. 21.15 FIGURA REFLECTIONS
Jacob Anderskov solo
Anderskovs musik bevæger sig ubesværet rundt i grænselandet mellem improvisation, ny kompositionsmusik, jazz, folklore og klassisk. Det er rent og beskidt. Det er storladent og simplistisk. Det er uafrysteligt og stærkt nærværende.
 
Biografi
Jacob Anderskov (f. 1975) pianist, komponist og bandleder
Jacob Anderskov er en pianist, komponist og bandleder fra Lemvig, og bor nu i København. Han har udgivet over 20 album som bandleder og co-leder siden sin debut i 2001. Han har modtaget adskillige priser og er blevet hyldet af den internationale presse som en enestående stemme i moderne musik. Anderskov har optrådt i de fleste lande på den vestlige halvkugle med egne projekter. Hans oeuvre omfatter alt fra improviserede værker i små grupper til næsten gennemkomponeret materiale for større ensembler, og fra aktiviteter, der stammer fra de forskellige traditioner, han kommer ud af, samt musik der naturligt bevæger sig ud over disse traditioner.
Anderskovs musik inkorporerer generelt de forskellige medvirkende musikeres personlige udtryk, det være sig i form af improvisation, farver, eller som hybrid, nye måder at bygge bro mellem det komponerede og det udefinerede. Derudover har der på det seneste også været flere projekter med klassisk uddannede musikere, der spiller hans mere præcist komponerede værker, med eller uden Anderskov selv som deltager i opførelserne som en ekstra improvisator eller leder.
Blandt de bands, Jacob Anderskov har startet og er leder af er ANDERSKOV ACCIDENT, AGNOSTIC REVELATIONS, JACOB ANDERSKOV’s STRINGS PERCUSSION & PIANO, JACOB ANDERSKOV TRIO, AIRTO MOREIRA – JACOB ANDERSKOV DUO, JACOB ANDERSKOV SOLO, JACOB ANDERSKOV PÅ DANSK og AN AUF & DOCTOR STRUCTURE.
Jacob Anderskov er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium, København i 2002 Han har også studeret på Københavns Universitet (Musikvidenskab), og har taget privatundervisning med mange lærere i løbet af et 1-års ophold i New York 1999- 2000. Han var en af de stiftende medlemmer af ILK Music (2003- 2004), og den første ILK formand (2004-2008).
Anmeldelser:
“Anderskov expands sonic language of Danish Jazz. … Superb.” Peter Margasak, Down Beat, marts 2013
“Danish pianist Anderskov has been remarkably prolific over the past decade or so, winning multiple awards and being widely hailed as a dazzling new force in European jazz. (…) Anderskov himself proves on track after track that virtuosity and vision don ́t have to be mutually exclusive”. Marcus O’Dair, Jazzwise Magazine, maj 2013
“Over the last decade or so, pianist Jacob Anderskov has emerged as one of the most exciting and original voices … deeply modern…” Down Beat, november 2010
“For those who still didn’t know, there is by now no way around realizing that Jacob Anderskov belongs to the most extraordinary artists of contemporary music… A high point in improvised Music…” Hans-Jürgen von Osterhausen, Jazz Podium, maj 2010
 
For mere info se: www.jacobanderskov.dk
* * *

FIGURA Ensemble – REFLECTIONS

Onsdag den 23. november gæster den hardcore kerne fra FIGURA Ensemble Koncertkirken i en dobbeltkoncert med Jacob Anderskov – én af dansk jazz’ markante og internationalt anerkendte skikkelser, der som pianist, orkesterleder og komponist er blevet beskrevet som “blandt de mest ekstraordinære kunstnere i nutidig musik”.

To væsentlige værker fra FIGURAs store bagkatalog af henholdsvis Mauricio Kagel og Arvo Pärt, som begge bevæger sig langsomt reflekteres i improviserede intermezzi. En aften i smukke og dybe klange.

Medvirkende:

Klarinet: Anna Klett

Slagtøj: Frans Hansen

Kontrabas: Jesper Egelund

___

Entré for begge koncerter i døren: 100 kr. / 50 kr. for studerende