Dato/tid
30.10.2015
20:00 – 22:00
Sted
KoncertKirken
G((o))ng Tomorrow / Releasekoncert & & The Zaffre Project
Legende skrammelæstetik og et muntert instrumentarium går for første gang i clinch med klassiske instrumenter, når selvbyggerne fra Jeppe Just Instituttet møder musikerne fra SCENATET. Oplev en uropførelse af skæve, sitrende lyde og klassiske strøg, der indgår på den nye Dacapo CD Songs & Movements, som udkommer i aften.
Oplev også et helt nyt audiovisuelt projekt, når live elektronikeren Ejnar Kanding, det elektriske New Yorker violin-ikon Todd Reynolds, akkordeonist Frode Andersens virtouse toner og én af den europæiske musikscenes mest kendte videokunstnere, berlinske Lillevan, varmer kirken med lyd og billeder og premieren på The Zaffre Project.
PROGRAM
20:00 RELEASEKONCERT Jeppe Just Instituttet og SCENATET / Songs & Movements
SCENATET:
Rei Munakata, dirigent; Vicky Wright, klarinet; Stefan Baur, Saxofon; Anders Stigsgaard, trombone; Sven Micha Slot, piano; Frederik Munk Larsen, guitar; Barbara Lüneburg, violin; Mina Fred, viola; Karolina Öhman, cello
JEPPE JUST INSTITUTTET:
Jeppe Just Christensen, Matias Seibæk og David Hildebrandt
Songs & Movements udgives af Dacapo og indeholder tre værker af komponisten Jeppe Just Christensen, som alle er skrevet til SCENATET.
Ved releasekoncerten under G((o))ng Tomorrow uropføres det nyeste og længste værk Three Songs in 9 Movements af SCENATET & Jeppe Just Instituttet.
Værket præsenterer ni satser, som hænger sammen tre, tre og tre. Melodierne og akkorderne er af det samme stof i sats et, fire, syv osv. Musikken er sat sammen af traditionelle og hjemmebyggede instrumenter – og en del instrumenter, der ikke normalt hører hjemme i klassisk musik som ukuleler, melodika’er og mundharper. Men lydbilledet er trods alle de nye instrumenter på sin vis stadig meget enkel.
Foruden Three Songs in 9 Movements indeholder CD’en to ældre værker af Jeppe Just Christensen: Movin’ (2005) og Douglas (2009) – begge skrevet til og opført af SCENATET.
Udgivelsen Songs & Movements er støttet af Koda, Erik Birger Christensen’s Fond og Statens Kunstfond.
21:00 THE ZAFFRE PROJECT
Todd Reynolds, violin og live elektronik; Frode Andersen, accordeon og live elektronik; Ejnar Kanding, klangregi og live elektronik; Lillevan, live visuals
Musik af Kanding, Andersen, Reynolds. I centrum for The Zaffre Project er kalejdoskopiske klangflader, dystre droner, big beats og storslåede, episke musikalske fortællinger, i grænselandet imellem det klassiske og det elektroniske, det symfoniske og det kammermusikalske, alt visuelt fortolket på stedet af Lillevans visuals. Hør The Zaffre Project live fra Fusebox Festival i Austin, Texas, USA i april 2014
Billetter på https://billetto.dk/da/events/releasekoncert-nycberlin-koebenhavn