Dato/tid
06.09.2014
21:00 – 23:00
Sted
KoncertKirken
FLAMENCOTEATRET PRÆSENTERER:
”FRA LAS TRES MIL TIL DK”
JOSE SUAREZ “EL TOROMBO” – DANSER OG PALMERO
og
EUGENIO IGLESIAS – GUITARIST
begge fra “LAS TRES MIL” kvarteret i Sevilla
I SELSKAB MED
KIRSTINE HASTRUP – dans
PEPITA ROHDE – sang
THIERRY BOISDON – sang
STEPHAN JARL – cajón
To af tidens største og mest autentiske flamencokunstnere, den legendariske danser og palmero Torombo og guitaristen Eugenio Iglesias gæster sammen Danmark i september. Sammen med flamencodanseren Kirstine Hastrup har de indgået et samarbejde om at skabe et internationalt flamencoprojekt i den berygtede og berømte bydel “Las Tres Mil” uden for Sevilla, Det tætteste man kommer på et nutidigt arnested for flamencoen i
Koncerten som præsenteres i september er en præsentation af et unikt møde med to af verdens bedste flamencoudøvere som begge er vokset op i “Las Tres Mil”, og som udover at være helt unikke formidlere af denne verdenskulturarv også begge er store personligheder med en helt speciel plads i flamencoens historie.
Som en del af det internationale flamencoprojekt, og som en hyldest til flamencoen som verdenskulturarv møder de i denne koncert fire af nordens flamencokunstnere, de to garvede flamencosangere Thierry Boisdon og Pepita Rohde, den kendte svenske percussionist Stephan Jarl og flamencodanseren Kirstine Hastrup
I Danmark præsenteres de i en særlig intim konstellation, som giver publikum en unik chance for at komme tæt på kunstnerne, og opleve den autentiske flamenco på nært hold.
Entré: 125 kr.
EL TOROMBO:
Francisco Jose Suarez Barrera fik navnet Torombo (uvejr) af den store Farruco pga. sin vildskab i dansen. Torombo begyndte allerede som barn at optræde i Sevilla, og som kun 14-årig kom han med på turné med Mario Amayas legendariske kompagni.Senere har han arbejdet tæt sammen med flamencoens store figurer såsom Lola Flores, Manuela Carrasco, Tomatito, Rocío Jurado, Farruquito og utallige andre. For tiden turnerer han fast med sangerinden Argentina.Torombo er kendt som en af flamencoens store stjerner og mest autentiske udøvere. Han er en unik improvisator med stor kapacitet for at levere duende med sin enorme styrke, sjæl og sit sceniske nærvær.
EUGENIO IGLESIAS:
Eugenio er en af tidens mest autentiske flamencoguitarister. Han er vokset op i den berømte og berygtede bydel ‘Las Tres Mil’ uden for Sevilla. Herfra stammer flere af tidens største flamencokunstnere, og stedet er det tætteste, man kommer på et nutidigt arnested for flamencoen. Sammen med sine to brødre Paco og Miguel Iglesias er Eugenio en af de ypperste og mest brugte guitarrister i dag.
KIRSTINE HASTRUP:
Kirstine Hastrup har boet mange år i Andalusien og Madrid, hvor hun er uddannet flamencodanser på nogle af Spaniens bedste flamencoakademier: Amor de Dios Madrid, Alicía Marquez og Andrés Marín i Sevilla.Kirstine har under sine ophold haft særligt fokus på den levende flamencokultur der gennemsyrer hele Andalusien, og denne side af flamencokulturen er en kerne i hendes arbejde. Senest har Kirstine arbejdet tæt sammen med flere af flamencoens helt store navne, bl.a. Eugenio Iglesias, om et internationalt flamencoprojekt i den ellers svært tilgængelige bydel Las Tres Mil uden for Sevilla.Projektet i Las Tres Mil indgår i et af Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017 store strategiske projekter.
PEPITA ROHDE:
Pepita Rohde har i siden 1990 år været professionel flamencosanger og danser. Hun er ikke bare anerkendt som en stor sangerinde i Norden, men også i Spanien, hvor hun er en fast del af det levende flamencomiljø. Pepita er desuden en lige så forrygende flamencodanser og denne kombination giver Pepita en helt speciel evne til at formidle flamencoen.
THIERRY BOISDON:
Thierry kom til Danmark fra Frankrig i 1990, og har længe været blandt de ledende nordiske flamencosangere. Dels som drivkraften i forskellige flamencogrupper i Danmark, dels i samarbejdet med nogle af de førende flamencoudøvere i Sverige og Finland. Han har medvirket i et utal af teaterforestillinger, bl.a. i de sidste 15 år som sanger hos Palle Granhøj.
STEPHAN JARL:
Den svenske flamencoperkussionist er en af nordens unikke og komplette musikere, som senest har optrådt med den anmelderroste flamencodanser Selene Muñoz, og har medvirket i mange af hendes forestillinger. Igennem de sidste 5 år har Stephan Jarl spillet i det arabisk orienterede Tarabband fra Malmö. Tarabband udgav i 2012 pladen ‘Ya Sidi’ og blev nomineret til den svenske Folk & Worldmusic Awards i tre kategorier 2013.
OM FLAMENCOTEATRET:
Flamencoteatrets formål er at præsentere den mest autentiske flamenco i en nordisk kontekst. Flamencoteatret ønsker at styrke og formidle det unikke fundament, som flamencoen udspringer af i et internationalt perspektiv. Flamencoteatret arbejder på projekter, som styrker fokus på og relationerne til det spontane flamencomiljø i Spanien, som er truet i det moderne samfund.Flamencoteatret arbejder for tværkunstneriske samarbejder, som bevæger sig på tværs af genrer og social og kulturel diversitet og med særligt øje for at inkludere de skæve og marginaliserede grupper, som tit har meget at byde på rent kunstnerisk. Flamencokulturen bruges som et poetisk afsæt til inspiration for større kunstneriske produktioner, og vi ønsker at udvikle større projekter i usædvanlige miljøer gennem uvante møder.