Dato/tid
02.06.2023
20:00 – 21:00
Sted
KoncertKirken
KLANG FESTIVAL
ENSEMBLE TEMPORUM: VORTEX TEMPORUM
I denne koncert vil det Oslo-baserede samtidsmusikensemble, Ensemble Temporum, fremføre Gerard Griseys Vortex Temporum for klaver og fem instrumenter. Vortex Temporum er et værk af særlig betydning for ensemblet: Ikke alene gav det dem deres navn, det er også det første værk, de fremførte til deres debutkoncert i 2016. Men selvom ensemblet i løbet af de syv år, der er gået siden da, har haft mulighed for at blive særdeles bekendte med værket, formår det stadig at fascinere, overraske og bevæge dem med sin umådelige virtuositet og skønhed. Beskrevet af ensemblet som et af 90’ernes sande mesterværker er Vortex Temporum en storslået bedrift og et ideelt eksempel på den franske spektralistiske bevægelse – en musikstil med fokus på det lyden som akustisk fænomen – som Gerard Grisey var en pioner indenfor. Selvom det på mange måder er et minimalistisk værk, kan Vortex Temporum samtidig karakteriseres som nærmest symfonisk: Ikke kun på grund af sin imponerende skala, men også på grund af sin arkitektoniske konstruktion, der består af tre store dele – hurtig-langsom-hurtig – forbundet af korte mellemspil alle spillet attacca.
Koncerten dirigeres af Ensemble Temporums faste dirigent, Kai Grinde Myrann, der, selvom han blev færdiguddannet som dirigent for kun ti år siden, allerede har dirigeret alle de store ensembler og orkestre i Norge.
OBS: ved køb af dagsbillet får du også adgang til koncerten: CRAS Ensemble: THINGS WE USED TO HOLD ON TO
Program:
Gerard Grisey: Vortex Temporum (1994-96)
Gerard Grisey: Vortex Temporum (1994-96)
KONCERTEN ER EN DEL AF KLANG FESTIVAL. SE HELE VORES PROGRAM PÅ: www.klang.dk
Koncerten er støttet af Kulturdirektoaret og Creo – Forbundet for Kunst og Kultur