Dato/tid
03.06.2024
20:00
Sted
KoncertKirken
EARLY MONDAY med Lars Colding Wolf, cembalo
Johann Sebastian Bach (1685-1750): Goldberg-variationerne BWV 988
„Aria mit verschiedenen Veraenderungen vors Clavicimbal mit 2 Manualen“ er den fulde titel på Bachs berømte variationsværk fra 1741.
Lars Colding Wolf spiller på sit cembalo bygget af Matthias Kramer efter en original af Chr. Zell 1728.
Lars Colding Wolf er uddannet organist (1995) og efterfølgende cembalist med debut i 2002 efter studier hos Lars Ulrik Mortensen. Han er organist ved Sct. Catharinæ kirke i Hjørring og underviser på konservatorierne i Aarhus og Esbjerg i cembalo, orgel og kammermusik.
LCW har som leder af Ensemble Zimmermann (etabl. i 2001) opført oratorier, passioner og utallige kantater og instrumentalkoncerter. Ensemble Zimmermann har udgivet en række barokværker fra Düben-samlingen under titlen “København tur/retur”. Han har også indspillet Bachs sonater for violin og cembalo (Classico) med blokfløjtenisten Nikolaj Ronimus og Bachs Clavierübung 3. Teil på Marcussen-orglet i Musikkens Hus Aalborg (CDKlassisk).
Som cembalist og organist assisterer LCW i Aalborg Symfoniorkester, og han spiller regelmæssigt på det store koncertsalsorgel i Musikkens Hus – senest i uropførelsen af Martin Byrials ”The Gratitude Concert” under ledelse af Henrik Vagn Christensen.
Billetter i døren fra 19.30: 120 kr / stud. 80 kr.
EARLY MONDAY støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, William Demant Fonden og Augustinus Fonden.