KoncertKirken
  • Om Koncertkirken
  • Nyheder
  • Program
    • Tidligere events
  • Tidligere events
  • Praktiske oplysninger
  • Kontakt
  • English

Dato/tid
05.09.2022
20:00 – 22:00

Sted
KoncertKirken

EARLY MONDAY med CAMERATA ØRESUND

For fuld udblæsning – Barokmusik med blæs i!


I et program med hele tre koncerter for henholdsvis obo, blokfløjte og trompet sætter CØ fokus på barokmusik med blæs i.
Hovedværket er J. S. Bachs fænomenale Brandenburg koncert nr. 2 – et stykke musik som meget sjældent bliver opført i Danmark på barokinstrumenter, på grund af den ekstraordinært krævende trompet stemme. Den internationale efterspurgte amerikanske baroktrompetvirtuos, Justin Bland, påtager sig den svære rolle og medvirker som solist til koncerterne.

Lidt anderledes forholder det sig med obokoncerten af den italienske barokkomponist Alessandro Marcello. Hans obokoncert er en af de mest spillede obokoncerter i verden og stadig lige beundret for sin melodiske skønhed. (Bach lavede endda en transskription for cembalo af denne obokoncert). Dog er det ikke ofte man hører koncerten spillet på barokobo, hvilket fører værket tilbage til sin originale dansende charme.

Sidst men ikke mindst indeholder programmet en charmerende blokfløjtekoncert af Telemann og derudover spiller Camerata Øresund virtuose orkesterværker af Händel og Vivaldi hvor ensemblets temperamentsfulde spillestil kommer til fuld udtryk.

Med fokus på de tre karakteristiske barok- blæseinstrumenter og sammenspillet mellem solister og orkester, vil Camerata Øresund med dette program, vise de forskelligartede farver og udtryk barokmusik kan indeholde, om det er blæst, pustet, truttet eller strøget!


Medvirkende:

Peter Spissky – koncertmester
Tinne Albrectsen – violin
Ida Lorenzen – violin
Arsema Ashgodom – violin
Rastko Roknic – bratsch
Hanna Loftsdóttir – cello
Joakim Peterson – bas
Dohyo Sol – lut
Marcus Mohlin – cembalo
Justin Bland – trompet
Emelie Roos – blokfløjte
Petra Ambrosi – obo

Entré: 150 DKK / Stud: 75 DKK. Forsalg på BILLETTO!


EARLY MONDAY støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden.