Djbfa Netværks Talk # 16 med Ben Besiakov

Dato/tid 26.11.2020
15:00 – 17:00

Djbfa Netværks Talk # 16 med Ben Besiakov

Denne torsdag eftermiddag fortsætter Kresten Osgood sine succesfulde netværkstalks fra 5E i Koncertkirken. En serie samtaler hvor Osgood interviewer spændende personligheder fra sit netværk. Denne gang er det pianisten Ben Besiakov.

Ben Besiakov er en autodidakt musiker. Han er en af de mest personlige jazzpianister på den danske scene. Højt elsket blandt publikum og sine kollegaer. Besiakov er indbegrebet af det man kalder en musikers musiker. I hans kunst finder man uanede detaljer hvis man lytter godt efter. Alle der elsker jazz ved hvor speciel han er og hvor uvurderlig han er for vores miljø.

Han begyndte som 10-årig at spille trompet og tværfløjte og derefter piano. Besiakov fik senere kontakt med den legendariske amerikanske saxofonist Ben Webster, som blev hans mentor og i mange år gik Ben under navnet “little Ben”. Han havde sit første professionelle job som pianist som 15-årig i Jazzhus Montmartre i 1971. Det er altså en næsten 40 år lang karriere som vi skal høre om. en karriere hvor Besiakov har spillet i mange sammenhænge – udover ungdomsbandet Buki Yamaz med Jesper Thilo, Aske Jacobi, Cæcilie Norby, og ikke mindst Bent Jædig, hvis kvartet han var medlem af i over et årti. Herudover har han spillet med en parade af  internationale jazzmusikere. Osgood har selv spillet med Ben de sidste 20 år og vil bla. spørge ind til hvordan det kan lade sig gøre at spille så kompromisløst og overleve som professionel i snart 40 år.

Det hele foregår i krypten under KoncertKirken på Blågårds Plads 6A. det er gratis for medlemmer af Djbfa og Koda, men man skal tilmelde sig hos Osgood på denne mail: osgood@funky.dk
der er begrænsede pladser pga Covid-19 så tilmeld jer i god tid.

 

 

der vil også blive serveret en gratis drink til alle deltagere med mulighed for at købe mere.