Dato/tid
07.07.2024
22:30 – 23:30
Sted
KoncertKirken
CPH JAZZ FESTIVAL @ KONCERTKIRKEN 2024
– Bévort 3
- Line up:
- Pernille Bévort: tenorsax/bandleder/komponist
- Morten Ankarfeldt: bas
- Espen Laub von Lillienskjold: trommer
Bévort 3 – Albumaktuel og prisvindende saxofontrio.
Bandleder Pernille Bévort er, udover at være en original komponist og orkesterleder, en fremragende saxofonist, der er meget efterspurgt i såvel større og mindre orkestersammenhænge. Bl.a. har man kunnet nyde hendes saxofonspil i Monday Night Big Band (både det danske og det svenske), Bohuslän Big band (med fx Maria Schneider), The Orchestra og det farverige Maluba Orchestra (med bl.a. Marilyn Mazur) m.fl.
Bévort 3 har været flittig med udgivelser gennem de seneste år.
’On Fire’ udkom i 2021 og live albummet ’Live 2020-2021’ udkom i 2022. Begge albums blev nominerede i kategorien Årets Album ifm. Danish Music Awards Jazz hhv. 2021 og 2022.
Bévort 3 blev desuden for nylig tildelt jazzlegatet som ‘Årets Orkester’ ved Danish Music Awards Jazz dec. 2022.
Seneste udgivelse er albummet ’Northbound’, som har modtaget flere flotte 5 stjerners anmeldelser i ind- og udland.
Her kan man læse 2 af de danske:
– ”En fremragende udgivelse med tre af Danmarks mest arbejdsomme og dygtigste musikere.” https://side33.dk/bevort-3-northbound/
– ”Hendes horn gør hende til dansk jazzmusiks guldfugl”
https://politiken.dk/kultur/musik/art9739766/Hendes-horn-g%C3%B8r-hende-til-dansk-jazzmusiks-guldfugl?
Lidt mere om albummet Northbound
Består af 10 numre indspillet i studiet i maj 2023 med trioen Bévort 3. Musikken er skrevet af Pernille Bévort og den er inspireret af livets foranderlighed – intet varer evigt og mange ting vil blive tabt undervejs, mens andet kommer til. Livet har så mange facetter: skønheden, tænksomheden, melankolien, humoren, energien, håbet og alvoren. Northbound – ligesom årstidernes skiften….
BILLETTER:
1 koncert: 120 DKK.
2 koncerter samme aften: 180 DKK.
3 koncerter samme aften: 240 DKK.
Studerende 80/120/160 DKK.
Morgenkaffe-koncerter: 50 DKK.
Døren åbner 30 min før hver koncert.
Copenhagen Jazz Festival @ KoncertKirken støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, William Demant Fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Koda Kultur, Jazzpuljen, DMF.