Caskadiask third-wave indie prog chamber folk-roots. I det moderne musikalske landskab er det sjældent at høre noget så gennemarbejdet som den Cascadiaske folktrio West My Friend – fuld af lag, højst symfonisk, barok og mystisk med et glimt i øjet, mens det stadig bevæger sig på kanten af katastrofen. Simpelthed er sikkert, men kompleksitet er sprængfarligt, indviklet og ultimativt mere belønnende. Badet i den visuelle stil fra det Vestlige Canada, West My Friend er veteraner fra den musikalske scene i Victoria og de har for nyligt udgivet deres fjerde album, “In Constellation”, som var nomineret til Independent Music Awards. På dette album fortsætter bandet med at forfine kunsten i at skabe smertefuldt gribende folk. Man denne gang er de bakket op af et helt symfoniorkester, hvilket giver helt nye lag, mens de fastholder en lethed, indviklet men tilgængeligt, melankolsk og dog optimistisk. I en blanding af grasrodsguitar, mandolin, accordion, orkesterinstrumenter og vævende harmonier (produceret af Joby Baker, co-produceret og arrangeret af Adrian Dolan) og med features af Eden Oliver, Alex Rempel og Jeff Poynter undfanger de en ny ramme for så at tænke udover den.
Albummet får sat punktum med deres grublerier over angst og tilhørsforhold, sangstrukturerne varierer og dynamikken ændrer sig fra bevægelse til bevægelse og maler stærke lyriske portrætter over baggrunde af violiner og trumpeter, som vokser, kollapser og tumler ned mellem vovede harmonier. Med over 700 optrædener og utallige turnerer på bagen bringer West My Friend en ny lyd, du ikke vidste, du ønskede og en ny mening til tingene, som du ikke vidste, du behøvede….