Dato/tid
27.11.2016
16:00 – 17:00
Sted
KoncertKirken
Duo al Dente
Kirsten Lund Jensen, blokfløjte
Per Weile Bak, lut
Søren Zacho Ruby, oplæser
Musikken taler – tale bliver musik
Shakespeare – oplæsning og koncert
Velkommen til en eftermiddag i Shakespeares tegn. Søren Zacho Ruby læser en række af Shakespeares berømte sonetter, og Duo al Dente spiller musik fra Shakespeares tid.
William Shakespeare er en af historiens største forfattere. I 2016 er det 400 år siden, han døde, hvilket markeres verden over. Shakespeare har ene mand beriget det engelske sprog kolossalt, hvilket også nutildags spores i enhver samtale eller tekst.
Men er Shakespeare selv død, er hans værker stadig sprællevende og bliver ved med at fascinere og beskæftige skuespillere, instruktører og frem for alt publikum over hele kloden. Shakespeares værker har mange lag og indeholder en dyb indsigt i menneskelige relationer og en stor fornemmelse for forholdet mellem kønnene og samfundslagene.
Rækken af sonetter danner et overmåde komplekst billede på kærligheden – den kraft, tilstand eller handling, der som ingen anden leder os ud af os selv og ind i os selv.
Gennem alle Shakespeares værker bruges musik til at formidle en perlerække af følelser lige fra glæde til melankoli, fra passion til bitter regression. Vi har sammensat et smukt forløb, hvor oplæsning suppleres og akkompagneres af smukke toner af bl.a. Dowland og Holborne.
Billetter i døren: 80 dkk / stud: 50 dkk
Copenhagen Renaissance Music Festival 2016 støttes af:
Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Wilhelm Hansen Fonden, Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden, Oticon Fonden, Knud Højgaards Fond, Toyota-Fonden.
Samarbejdspartnere: KoncertKirken, Frederiksberg Kirke, Nordic Harp Meeting, Early Monday, Danmarks Radio.