Dato/tid
06.07.2016
17:00 – 19:00
Sted
KoncertKirken
Copenhagen Jazz Festival 2016 @ KoncertKirken
The Community presents: Kamilla Kovacs (HU/DK)
Dansk/ungarske Kamilla Kovacs er efterhånden svær at komme uden om på den københavnske jazz/folk-scene. Hun har slået sine folder i projekter som den DMA-vindende vokalgruppe IKI og duoen Kovacs & Dyberg.
Kovacs trækker på både store sangskriver forbilleder som Joni Mitchell og Leonard Cohen, på klassisk musik, skramlet blues/jazz a la Tom Waits og på en eksperimenterende vokal tradition. Disse spændende inspirationer blandes med en udforskning af hendes egne ungarske rødder og en stor interesse for mellemøstlige traditioner og skalaer. En af Danmarks mest spændende sangerinder lige nu!
Denne koncert bliver en rejse i smukke, melankolske landskaber! Med sig på scenen har hun den virtuose kontrabassist Jakob Roland (Nikolaj Hess, John Ruocco) + to TBA special guests!
Hjemmeside: http://www.kamillakovacs.com
Foto: Tobias Kiel Lauesen
‘The Community presents’ er en udendørs festival, som foregår hver dag kl 17.00-19.00 i perioden 2-10 juli under Copenhagen Jazz Festival 2016 @ KoncertKirken, Blågårds Plads, kurateret af Mia Dyberg.
The Community er et internationalt netværk, som skaber og udvider relationer mellem improvisation musikere verden over – ved at arrangere events med interaktion som den drivende kraft.
http://www.thecommunity-productions.com/
https://www.facebook.com/thecommunitynetwork
Gratis adgang.
Udendørs koncerter.
Copenhagen Jazz Festival 2016 @ KoncertKirken støttes af Statens Kunsfond, Københavns Kommune, Nørrebro Lokaludvalg, Knud Højgaards Fond, DJBFA/Komponister og Sangskrivere, Dansk Musiker Forbund.