Dato/tid
05.07.2016
22:00 – 23:00
Sted
KoncertKirken
Copenhagen Jazz Festival 2016 @ KoncertKirken
LARS FIIL FRIT FALD
Lars Fiil (piano)
Lis Kruse (saxophone)
Bjørn Heebøll (drums)
Det er følelsen af at tage den første slurk af sin iskolde cola. Det går i tænderne, tindingerne og tårekanalerne på samme tid. Sådan er lyden af pianist Lars Fiils nye ensemble Frit Fald. Med udgangspunkt i originale kompositioner dyrker de det intime
sammenspil, hvor hver tone og vejrtrækning tæller – og bidrager til den konstante bevægelse mellem det stramt komponerede og frit improviserede. Bedst som man tror, der ikke er mere brus tilbage, overvælder trioen med sit intense og til tider hjerteskærende stille udtryk.
Fiil gjorde sig første gang bemærket, da han i 2010 vandt den prestigefulde konkurrence Ung Jazz med sit band Lars Fiil Quartet. Senere tog han publikum med storm, da han med samme orkester udgav det anmelderroste debutalbum Reconsideration, der blev nomineret til en Danish Music Award.
Det er en anden Fiil i Frit Fald. Efter tre år i eksil – musikalsk og mentalt – er han tilbage i en mere ærlig og moden version. Med sig har han et gammelt og et nyt bekendtskab; saxofonisten Lis Raabjerg Kruse, der har fulgt Fiil siden han brød igennem med sin kvartet og trommeslageren Bjørn Heebøll, der tidligere har samarbejdet med prominente navne som Peter Brötzmann, Evan Parker, Pierre Dørge og Jacob Anderskov.
Trioen udgav i slutningen af 2015 albummet `Frit Fald` der allerede har tiltrukket sig megen opmærksomhed både herhjemme og i udlandet.
“…de tre musikere kommunikerer intimt og kreativt med fin duft af gammel avantgarde, primært af europæisk tilsnit.” – Kjeld Frandsen, Berlingske Tidende (4 stjerner)
“This is music that whispers in the wilderness without getting lost.” – Allaboutjazz.com
“…musikken svever, og vi føler nesten at vi følger med i flukten over det Jyllandske bondelandet.” – Jan Granlie, Salt-peanuts.eu
“Det er en anbefalelsesværdig plade til lyttere, der værdsætter åben jazz.” – Niels Overgård, jazznyt.com
Tickets: 50 DKK
2 concerts same evening: 80 DKK
Copenhagen Jazz Festival 2016 @ KoncertKirken støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Nørrebro Lokaludvalg, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, DJBFA/Komponister og Sangskrivere, Dansk Musiker Forbund.