Dato/tid
27.10.2017
20:00 – 21:30
Sted
KoncertKirken
Camerata Øresund – Tæt På Telemann
Camerata går tæt på TELEMANN!
2017 er “Telemann år” – året hvor vi fejrer 250 året for komponisten, Georg Philipp Telemanns død.
Med den nye serie “Camerata går tæt på” ønsker Camerata Øresund med kunstenerisk leder, Peter Spissky i spidsen, at give publikum mulighed for at komme helt tæt ind på musikken og personen bag de store barokkomponister.
Ved koncerten i KoncertKirken fokuserer Camerata på de sjældent fortalte historier om komponistens liv og kommer så tæt på Georg Phillipp Telemann, som det lader sig gøre i år 2017.
Telemanns værkliste er imponerende, og Camerata Øresund har udvalgt stykker, der både viser hans liv igennem musikken, men også værker der er særligt velegnede til Camerata Øresund.
Således vil man kunne opleve den amerikanske baroktrompetist, Justin Bland i trompetkoncert i D dur. Det var også Justin som i december 2016 brillierede i Camerata Øresunds populære opsætning af Händels Messias.
Ligeledes gjorde sopranen Beate Mordal og tenoren Fredrik Bjellsäter som man bl.a vil kunne opleve i den komiske ægteskabeligt rasende arie fra Telemanns i Tyskland populære opera “Pimpione.” som Telemann skrev samtidig med sin egen ægteskabelige katastrofe.
Koncerten varer ca. en time uden pause.
Entré: 120 kr. I billetprisen indgår der et glas dejlig tysk økologisk riesling.
Forsalg på www.billetto.dk