Dato/tid
18.02.2014
20:00 – 23:00
Sted
KoncertKirken
Brand New Tuesdays med Athelas Sinfonietta og Pierre-André Valade
Athelas Sinfonietta åbner året med det tredje indslag i koncertrækken Brand New Tuesdays – platformen for spritny kompositionsmusik.
Denne aften udkommer ensemblets cd “Dust Encapsulated” med værker af Rune Glerup (f. 1981). Han fremhæves som en af sin generations mest personlige og originale komponister og er i øvrigt kunstnerisk konsulent for Athelas.
Hør Athelas opføre Glerups ”Dust Encapsulated”, “Divertimento” og “Sonata in seven Movements”.
Ensemblets franske chefdirigent, Pierre-André Valade, står på podiet ved koncerten.
På Brand New Tuesdays-koncerterne afsøger Athelas nye, spændende spillesteder. Vær med, når ensemblet for første gang indtager Koncertkirken i hjertet af Nørrebro. Et akustisk enestående rum med højt til loftet og stemningsfuld belysning.
Efter tonerne inviterer vi jer til at blive hængende og få en uformel snak om værkerne med aftenens musikere og komponist. Musikken krydres med fængende videoindslag og kolde øl fra Koncertkirkens bar.
Døren åbner kl. 20. Koncerten begynder kl. 21.
Entré: 50 kr.
Billetter: http://billetto.dk/events/brand-new-tuesdays-3—featuring-rune-glerup