KoncertKirken
  • Om Koncertkirken
  • Nyheder
  • Program
    • Tidligere events
  • Tidligere events
  • Praktiske oplysninger
  • Kontakt
  • English

Dato/tid
25.10.2019 – 27.10.2019
19:30 – 18:00

Sted
KoncertKirken

BAROKTOBERFEST

med Camerata Øresund

Barokmusik – frisk fra fad!

Oktoberfest er ikke umiddelbart noget man normalt forbinder med klassisk musik, men det har vi tænkt os at lave om på, når vi d. 25.-27. oktober byder publikum velkommen til en helt ny barokfestival i København – ’Baroktoberfest’.
Festivalen finder sted i Koncertkirken på Nørrebro og strækker sig over tre dage. På programmet er i alt 6 koncerter med vidt forskellige temaer. Festivalen byder på alt fra orkesterkoncerter med komponistportrætter, intim kammermusik med lut og gamber til “late night” koncerter med en skøn blanding af barok og folkemusik.
Uanset om man er inkarneret barokmusik fan eller førstegangslytter, så byder vores nye festival ’Baroktoberfest’ på masser af gode oplevelser.

PROGRAM:

Fredag den 25. oktober

Kl. 19.30: Åbningskoncert: I pagt med Purcell. Komponistportræt af den elskede engelske komponist, Henry Purcell. Igennem arier og orkesterværker males et musikalskt billede af Purcells liv. Solist: Morten Grove Frandsen, kontratenor. Lysdesign: Marlene Smith

Kl. 21.00: Late Night Melankoli: Smukke intime toner af Dowland, Locke, Purcell m.m. for lut, gamber og violiner.

Lørdag den 26. oktober

Kl. 19.30: Bøhmisk brilliance og germansk geist. Orkester- og kammermusik af tyske og bøhmiske mestre: Telemann, Biber, Rosenmüller og Schmeltzer.

Kl. 21.00: Folke-barok. Barokmusik møder svensk folkemusik. Svenske folkemelodier samt musik af J.H. Roman.
 Solist: Mats Edén, violin

Søndag den 27. oktober

Kl. 15.00: Forførelsens takt og tone. Mozart og Kierkegaard – Mozarts klarinetkvintet og musik fra Don Giovanni belyses med udgangspunkt i Kierkegaards tekster.
 Solist: Johnny Teyssier, klarinet. 
Oplæsning: Peter Tudvad.

Kl. 17.00: Santé! Saluti! Festfyrværkeri af fransk og italiensk orkestermusik af Charpentier, Vivaldi, Campra og Geminiani.

 

Som optakt til festivalen afholder Camerata Øresund onsdag den 23. oktober kl. 15.30 – 16.00 åben prøve i KoncertKirken for alle interesserede. Dette er en unik mulighed for at komme helt tæt på musikerne og orkestret og se, hvordan der arbejdes med indstudering af musikken. Den åbne prøve en del af Koncertkirkens 10-års fødselsdagsfejring, der finder sted i samme uge.

Facebook links:

https://www.facebook.com/events/816581518739910/

https://www.facebook.com/events/939052329778798/

https://www.facebook.com/events/705561276579155/

 

Baroktoberfest har fået støtte fra: Statens Kunstfond, Københavns Musikudvalg, Augustinus Fonden, William Demant Fonden, A. P. Møller Fonden, Den Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond, Aage – og Johanne Louis-Hansens Fonden.