Dato/tid
17.04.2018
20:00 – 22:00
Sted
KoncertKirken
Athelas Sinfonietta – Brev i april
Foråret bydes velkommen med et gensyn med Brand New Tuesdays i KoncertKirken.
Athelas præsenterer en uropførelse, to kvindelige komponister, to værker af Peter Navarro-Alonso, og to sjældent spillede værker af to store mænd i dansk musik, Hans Abrahamsen og Per Nørgård.
Koncerten har værker for både 1,2,3,4 og 6 instrumenter på programmet og hvis der er en lille rød tråd er det, at der for flere værkers vedkommende er en mere eller mindre tydelig reference til litteratur eller poesi.
Koncerten har fået navn efter et stykke af den svenske komponist Britta Bystrøm, der har givet sin kvartet titlen ‘Letter in April’ – og det er en direkte reference til Inger Christensens digtsamling ‘Brev i april’, der bl.a. indeholder disse uforlignelige linier:
Er dette vandfald
af billeder
virkelig et hus.
Per Nørgårds ‘Out of the Cradle – gently rocking’ er inspireret af Walt Whitmans ‘Seadrift’, hvor den første linie er blevet til værkets titel. I værket kan høres bølger og ekkoer af traditionel musik fra Hawaii og Per Nørgård siger selv, at værket er en lille hilsen fra det ene ørige til det andet.
Peter Navarro-Alonso referer til Samuel Beckett i titlen på sin fløjtetrio ‘Diese leichte Verzögerung der Evakuierung’, der uropføres ved denne koncert.
Derudover spilles tre mindre stykker af den unge svenske komponist Ylva Fred, et ældre snestykke af Hans Abrahamsen (forhåbentlig den sidste sne i lang tid) og koncerten afsluttes med en ny stor sekstet af Peter Navarro-Alonso
På programmet:
Britta Byström(f. 1977): Letter in April
Ylva Fred: (f. 1990) Isfrun
Ylva Fred: Thrudging-through-this-grey-woolly-yarn
Ylva Fred: Svaga Nerver
Hans Abrahamsen: (f. 1952) Zwei Schneetänze
Per Nørgård: Out of the Cradle gently rocking
Peter Navarro-Alonso (f. 1973): I Can’t Be Punished Any More – a love song
Peter Navarro-Alonso: Diese leichte Verzögerung der Evakuierung (2018) Uropf.
Hvad: Brev i april
Hvornår: Tirsdag d. 17. april kl. 2000
Hvem: ATHELAS Sinfonietta & Kaare Hansen
Hvor: KoncertKirken, Blågårds plads, København N
Billetter: Billetten.dk