Dato/tid
09.11.2019
15:00 – 18:00
Sted
KoncertKirken
Athelas Sinfonietta Copenhagen & Christopher Austin
Lyset fra den tabte tid
SIDSTE NYT: Koncertintroduktion kl: 15.00 med de 3 komponister Jesper Koch, Morten Olsen og Hugi Gudmundsson
Athelas medvirkede for et par år siden som orkester i Hugi Gudmundssons opera “Hamlet in Absentia” og det var en så god oplevelse at vi fik lyst til at få vores eget stykke fra denne glimrende komponist, der skriver, så det er lækkert at spille og en fryd at høre på. Hugi har skrevet stykket “Interrobang” til os – og hvad er nu det for en titel??
I partituret har han heldigvis indsat denne forklaring fra det engelske Wikipedia: A sentence ending with an interrobang asks a question in an excited manner, expresses excitement or disbelief in the form of a question, or asks a rhetorical question.
Tegnet for Interrobang er et kombineret udråbs- og spørgsmålstegn.
Selve musikken er fortællende – som en god islandsk saga; men hvilken form for spørgsmål, det munder ud I, skal ikke afsløres her.
Jesper Koch skriver meget elegant, til tider næsten fransk i sin impressionistiske klangverden og da vi spurgte om han ville skrive et stykke til Athelas, var han klokkeklar i sit svar: “Ja, det ville han gerne. Det skulle være en cyklus for sangeren Bo Christian Jensen over tekster af digteren Frank Kjørup. Nogen gange er en kunstnerisk leders opgave bare at sige ja, så det blev der gjort her og Jesper Koch har afleveret et fint facetteret partitur med 11 satser/sange med den lidt dystre titel “Poesien er mørket i lyset”.
Morten Olsen har været huskomponist for Athelas i 2 år og vi afslutter samarbejdet med denne violinkoncert med titlen “Heart of Darkness”, skrevet direkte til og i samarbejde med vores koncertmester Anne Søe. I skrivende stund ved vi kun at den er færdig, at den varer lige knapt 40 minutter og at Morten Olsen er meget tilfreds med værket! Det er hans anden violinkoncert og til lejligheden har vi indkaldt dirigenten Christopher Austin, som har indspillet eller uropført en rææke af Morten Olsens værker – senest stod han i spidsen for uropførelsen af værket “Scream the Color Red” som Athelas præsenterede sidste år.
Program:
Jesper Koch: Poesien er mørket i lyset”(Uropf)
Hugi Gudmundsson: Interrobang (Dansk 1. opførelse)
Morten Olsen: Heart of Darkness (Uropf)
Efter koncerten inviterer Edition·S og Dacapo Records til udgivelsesreception for Jesper Kochs nye album ‘Dreamscapes’.
Hvad: Lyset i Mørket / Mørket i lyset
Hvornår: Lørdag d. 9. november 2019 kl. 16.00
Hvem: Athelas Sinfonietta & dirigent Christopher Austin
Hvor: KoncertKirken, Blågårds Plads, 2200 København N
Billetter: Billetten.dk