Ikke så mange dikkedarer og overordnede koncepter: Vi har sat fire værker på plakaten, fordi de fortjener at bliver opført og I fortjener at opleve dem. Og så ser det ovenikøbet ud til at vi har mulighed for at fylde salen helt op med vores rolige og koncentrerede publikum .

Battonnen har vi overdraget til Robert Houssart. Det er aldrig kedeligt, når det er ham der skal jage os rundt i manegen.

PROGRAM
Charles Ives: Over the Pavements (1910)
Jonathan Harvey: Sringara Chaconne (2008)
Francisco Coll: Liquid Symmetries (2013)
Ole Buck: Tirawa (2021)
Erik Højsgård: Paysage Triste (2001)

Den engelske komponist Jonathan Harvey, der døde i 2012, er en nær samarbejdspartner af vores dirigent Robert Houssart. Vi vil så gerne glæde Robert, som vi elsker at spille med, og har derfor sat et af Harveys senere værker på programmet: ”Sringara Chaconne” fra 2008. Et blidt værk, der tager udgangspunkt i den indiske Sringara ‘rasa’, der betegner en kærlighed-essens, kærlighed mellem mand og kvinde eller mor og barn.

Francisco Coll er en ung fremadstormende spansk komponist, der allerede har modtaget bestillinger fra mange af verdens førende orkestre og er den eneste elev komponisten Thomas Ades (hvem Athelas har et nært forhold til) nogensinde har haft. I dette værk har Coll udviklet et lydsprog baseret på et princip om permanent usikkerhed. Den resulterende musik fremkalder ikke ‘individerne’, der taler gennem instrumenter men utydelig masse, der ligner ansigtsløse maskiner.

Ole Buck har vi spillet en del i Athelas siden vi i 2015 fejrede hans 70-års fødselsdag og Ole Buck var på programmet ved vores sommerkoncerter med sit værk Tirawa, som vi syntes også ville have godt af at blive spillet i en indendørs koncertsal med den sædvanlige akustik.

Erik Højsgård er ved at lægge sidste hånd på et større værk til os om Venedig, og mens vi venter på det varmer vi op ved at præsentere et ældre værk af denne diskrete komponist, der skriver så elegant og nærmest ”lækkert” for instrumenterne. Paysage Triste hedder værket der er fra 2001 og kun for 10 af instrumenterne.

Som et ekstranummer i utide – og Ives ville have elsket den ide – indleder vi koncerten med et lille stykke af Charles Ives: ”Over the Pavements”.
Ives er en af stamfædrene for den ny musik og han kan ikke prises højt nok. Det er sjældent at vi spiller ham – ikke mindst fordi hans ensembletyper stort set aldrig passer til vores besætning.