Dato/tid
29.05.2021
21:30 – 22:30
Sted
KoncertKirken
KLANG FESTIVAL 2021
Andreas Borregaard – Just Do It!
Det er ikke uden grund, at man har kaldt Andreas Borregaard en accordion superhero. For på den ene side kan han spille klassiske mesterværker med en virtuos teknik som de færreste. På den anden side kaster han sig helt frygtløst ud i performative eksperimenter sammen med tidens mest grænsesøgende komponister.
Den danske akkordeonist præsenterer her to værker, der i allerhøjeste grad udfordrer musikeren og udvider repertoiret på meget personlig vis. Netop dét har Borregaard arbejdet intenst med i sit kunstneriske forskningsprojekt ”Just Do It!” ved konservatoriet i Oslo: et studie i at aktivere kroppens uendelige muligheder for at spille en fremtrædende og overraskende rolle i musikken.
Marcela Lucatelli har udviklet Drift i samarbejde med Kirstine Fogh Vindelev, som har bidraget med lyrik til værket. Hvad er et ægte liv? Det spørgsmål stiller performancen, der begyndte med en samtale i Kongens Have, blev fulgt op af et intenst kursus i den brasilianske kampdans capoeira og kulminerede med en tur forbi en forladt havn for at filme Borregaard klædt ud som kakerlak.
Den britiske komponist Philip Venables står sammen med instruktøren Ted Huffman bag My Favourite Piece is the Goldberg Variations, der er en videreførelse af deres udforskning af historien i et queerperspektiv. Værket tager udgangspunkt i et interview med Borregaards mor, Susanne, og ud af samtalen har de formet 11 snapshot fra syv årtiers levet liv. Mere intimt bliver det vel næppe for en musiker.
– – – – – – – – – – – –
PROGRAM
Philip Venables/Ted Huffman: My Favourite Piece is the Goldberg Variations (2021)
Marcela Lucatelli/Kirstine Fogh Vindelev: Drift (2021)
Philip Venables/Ted Huffman: My Favourite Piece is the Goldberg Variations (2021)
Marcela Lucatelli/Kirstine Fogh Vindelev: Drift (2021)
– – – – – – – – – – – –
MEDVIRKENDE
Andreas Borregaard
Andreas Borregaard
– – – – – – – – – – – –
Har du lyst til at opleve flere koncerter på årets KLANG-Festival? Så læs mere om årets “Rabatkort” på www.klang.dk.
Du kan også købe billetter med rabat, hvis du er studerende.
Du kan også købe billetter med rabat, hvis du er studerende.
– – – – – – – – – – – –
KLANG – Festival er Danmarks største internationale festival for samtidsmusik.
Siden 2009 har KLANG været en fast bastion i dansk kulturliv. I år finder KLANG sted 27/5 – 5/6 og kan opleves på en række spillesteder i hovedstadsområdet.
Siden 2009 har KLANG været en fast bastion i dansk kulturliv. I år finder KLANG sted 27/5 – 5/6 og kan opleves på en række spillesteder i hovedstadsområdet.
– – – – – – – – – – – –
Læs seneste opdateringer om hvordan KLANG passer på dig under de nuværende coronarestriktioner på www.klang.dk