Dato/tid
02.12.2015
20:00 – 22:00
Sted
KoncertKirken
4.g går i kirke – Midtvejskoncert med 4.g MGK
Sune Sunesen
Jeg har samlet en kvartet af nogle af de musikere, jeg har størst musikalsk sammenhørighed med. Vi spiller min musik, der er opstået i en naturlig proces, hvor hjernen har måtte vige for ørerne. Resultatet er blevet til et organisk band, som alle musikere har kunnet finde sig selv i og sætte sit individuelle personlige præg på. Det er swing og groove af høj kvalitet og musik med energi og stærkt udtryk. Sammen har vi fået musikken til at vibrere; som et organisme, der åbner sig og lever sit eget særlige liv.
Oscar Mukherjee
Oscar har til aftenens koncert samlet et hold bestående af Jens Højager på trommer, Jonathan Wøhlk på elbas, Daniel Riegels på klaver/orgel og Jakob Holm på guitar. Forrest på scenen spiller Oscar guitar og synger sine selvskrevne sange. Den musikalske inspiration er bred – den rummer ældre amerikanske pop/folk/rock navne som Creedence Clearwater Revival og Bruce Springsteen samt nyere navne, som blandet andet The War On Drugs og Gary Clark Jr. Simple og solide rytmer driver bløde, treklangsbaserede lydbilleder fremad – ofte med en god sjat fjeder-rumklang eller landevejs-tremolo. Oscars smag for afro-amerikansk bluesmusik kommer til udtryk i hans slide-guitarspil og, på et mere generelt niveau, hans grundlæggende økonomiske guitarspil. Turen går idag til “The Heartland”.
Benno Wendland
Der er her tale om en blues trio, som præsenterer covers af kendte numre – både instrumental- og vokalmusik. Udtrykket er stærkt inspireret af bl.a. 80’er blueslegenden Stevie Ray Vaughan. I fællesskab formidles stemninger igennem musikken.
Olivia Junget
Projekt Os er et studieprojekt, som tager udgangspunkt i nuets idéer. Vi holder til i et kirketårn på Nørrebro hvor vi skaber og indspiller musik sammen. Vi har hver især vores rolle, men vi elsker at pisse lidt på hinandens territorium. Vi arbejder ud fra tanken om at musikken skal have fede hooks og et univers af magiske korstemmer. Sjove lyde er vores bedste venner. Vi er mennesker, som elsker at danse og kaste glimmer.
Gratis adgang.