BAROKOKTOBERFEST 2026

Dato/tid 23.10.2026 – 24.10.2026
18:00 – 23:00


Den 23.–24. oktober inviterer Camerata Øresund igen indenfor til Baroktoberfest – vores uhøjtidelige fejring af barokmusikken, hvor musikglæde og den magi, der opstår, når musikere og publikum kommer tættere på hinanden, svæver i luften.

I år går turen mod nord. Fra islandske folketoner og længselsfulde klange til festlig vokalmusik og den engelske baroks melankoli og majestæt – og et møde mellem barok og folkemusik, der til sidst sender os direkte ud på dansegulvet.

Over to dage kan du opleve fire koncerter med Camerata Øresund og internationale gæster, spise med til fællesspisning, gå på opdagelse i musik, du måske aldrig har hørt før – og slutte festivalen af med sækkepiber og folkedans.

Baroktoberfest er for både inkarnerede barokfans og dig, der bare er nysgerrig. Sammen med fantastiske gæstemusikere ønsker vi at invitere til berigende musikalske oplevelser, men der ingen grund til højtidelighed. Vi skaber en varm og afslappet festivalstemning med plads til fordybelse, fællesskab, mad, drikke – og masser af musiknydelse.

Kom til én koncert, bliv hele aftenen – eller tag hele Baroktoberfest med.

Billetpriser
Festivalpas/partoutkort til alle fire koncerter inkl. en øl/vin hver aften: 450 kr.
Dagspas fredag til to koncerter inkl. en øl/vin: 270 kr. / 150 kr. for studerende
Dagspas lørdag til to koncerter inkl. en øl/vin: 270 kr. / 150 kr. for studerende
Madbillet til fællesspisning fredag den 23. oktober kl. 18.00: 100 kr.

Billetter til enkeltkoncerter sælges i døren: 150 kr. / 100 kr. for studerende

Billetter via Billetto


Medvirkende:

Camerata Øresund
Cantoque ensemble (IS)
Höör Barock (SE)
Marieke Van Ransbeeck (BE)

Baroktoberfest er støttet af Statens Kunstfond, Augustinusfonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Beckett Fonden, Dansk Tennis Fond, Hoffmann og Husmands Fond, Jorck’s Fond, Nordic Culture Point og Kulturrådet.