KoncertKirken
  • Om Koncertkirken
  • Nyheder
  • Program
    • Tidligere events
  • Tidligere events
  • Praktiske oplysninger
  • Kontakt
  • English

 

Kære alle KoncertKirke-venner,

Så er halve december allerede gået, det er mørkt og koldt udenfor og det er snart jul, og…. Yuletid er Orgeltid!

Velkommen til

Organ Sound Art Festival 2022!

Instrumenternes konge fra nye vinkler

Organ Sound Art Festival byder på et enestående blik ind i orglets fascinerende verden. Der er både kompromisløs minimalisme, gribende sorgarbejde, finurlige eksperimenter, rige klanguniverser og dekonstruererede orgler på programmet, når festivalen løber af stablen i KoncertKirken på Nørrebro 15-18 december.

Mange musikelskere kommer i december i kontakt med kirkekoncerter og de pibeorgler, som især forbindes med kirkemusikken. Men ingen andre steder foldes orglets klangverden ud i så mange kunstneriske facetter, som når Organ Sound Art Festival i KoncertKirken på Nørrebro atter sætter fokus på orglets fascinationskraft og potentiale i moderne musik og lydkunst.

Orglets fysik 
Kirkeorglet kaldes ofte for instrumenternes konge, men er også blevet kaldt for verdens første synthesizer. Instrumentet vedbliver med at fascinere også moderne komponister, ikke kun på grund af den imponerende klang, men også i kraft af den sindrige mekanik og instrumentets nærmest skulpturelle kvaliteter. Alle disse ting er i spil, når Organ Sound Art Festival over fire dage i december, inviterer til opdagelse i orglets utrolige verden.

Her bydes på både ikoniske værker, uropførelser og bestillingsværker for instrumentet, men festivalen åbner også på fysisk vis orglets verden op for publikum gennem underfundige genopdagelser af instrumentet. Oplev bl.a. den kritikerroste herboende australske komponist Calum Builder i en særlig installationskoncert sammen med lydkunstner Simon Mariegaard – et værk, der tager udgangspunkt i et forfaldet orgel, som Builder har pillet fra hinanden og samlet til et nyt instrument, på én gang de- og rekonstrueret. Festivalen byder også på en uropførelse af Ea Borre, der både er komponist og uddannet orgelbygger, og som har konstrueret et orgel til lejligheden af forskellige tykkelser af jernstænger, der spilles på med to gasbrændere.

Nordisk spændvidde og sorgarbejde
Festivalen viser en imponerende spændvidde i omgangen med orglet, ikke mindst på den nordiske scene, hvor festivalen kan præsentere meget forskelligartede tilgange til instrumentet fra den garvede norske organist Sigbjørn Apeland og til det unge svenske stortalent Linnéa Talp. Og så mindes festivalen den store og alt for tidligt afdøde islandske komponist Jóhann Jóhannsson via ligeledes islandske Runar Magnussons værk Komplett Kollaps, der arbejder videre med musik de to venner komponerede sammen, og som i en skamrosende anmeldelse på Seismograf blev beskrevet som ”måske det mest sørgelige, jeg har hørt i hele mit liv”.

Det er blot nogle af de oplevelser man kan få med sig til dette års Organ Sound Art Festival, der også byder på klassiske orgelværker af bl.a. Philip Glass, et møde mellem jazz, pipeorgel og balinesisk gamelan og meget mere.

Om programmet siger kunstnerisk leder, Jan Høgh Stricker:
”Jeg tror aldrig, at vi har haft så mange internationale kunstnere på festivalen før, for heller ikke at tale om så mange helt nyskrevne værker og i flere tilfælde helt nybyggede orgelskulpturer. Det er en forløsning af kongstanken med den her festival – at vi kan være med til lægge nye kapitler til orgelmusikkens århundreder lange tradition.”

Langsom adventsafslutning
Festivalen slutter 4. søndag i advent, hvor KoncertKirken lægger hus til det måske mest ikoniske orgelværk i det 20. århundrede, John Cages Organ./ASLSP. Værket indeholder instruktionen om at spille det så langsomt som muligt, hvilket har ført til en berømt opførelse i Skt. Burchardi Kirken i den tyske by Halberstadt, planlagt til at vare 639 år. Til festivalens afslutning kan man dog opleve en noget mere komprimeret version på ”kun” otte timer fremført af pianisterne Darius Heid, Margaux Oswald, Matt Choboter og Simon Toldam. En monumental og dvælende afslutning på fire dages orgelextravaganza!


Samlet program:

TORSDAG 15 DECEMBER 19.30
– Peter Navarro-Alonso (DK):
– Philip Glass Dance No. 4’ (1979)
– Jürg Frey “One Instrument Series” (1999)
– Michael Pisaro ”Secular Reason” (2016)
Arvo Pärt ” Trivium” (1976)
Ea Borre (DK): ”Uden titel” (2022, uropførelse)
David Bendix Nielsen (DK): Lil Lacy “U” (2022, uropførelse)
John Chantler (AU/SE)


FREDAG 16 DECEMBER 19.30
Runar Magnusson (IS/DK): “Komplett Kollaps (A dedication to Jóhann Jóhannsson)” (2021)
Olga Witte Organ Trio (DK)
Lucy Railton & Kit Downes (UK)
Calum Builder (AU) & Simon Mariegaard (DK)


LØRDAG 17 DECEMBER 19.30
Carolyn Goodwin (EI) & Copenhagen Clarinet Choir (DK):
– “Compus Corpus” (2022, uropførelse)
– “Temenos” (2022)
Sigbjørn Apeland (NO)
Sholto Dobie (SCT) & Judith Hamann (UK)
Linnéa Talp (SE)


SØNDAG 18 DECEMBER 14.00-22.00
Darius Heid (DE) / Matt Choboter (CA) / Margaux Oswald (CH) / Simon Toldam (DK) performs John Cage: “Organ2/ASLSP (As Slow As Possible)” (1987)


BILLETTER
Billetsalg via Billetto: billetto.dk/e/organ-sound-art-festival-2022-billetter-751772
Billetter a 50-150 kr kan også købes i døren 30 min. før koncertstart.
Partoutbilletter: 300 kr, studerende: 200 kr.


Festivalleder, Björn Ross, koncertkirken@gmail.com
Kunstnerisk leder, Jan Høgh Stricker, jan.stricker@gmail.com
Presse, Rasmus Steffensen, rasmus.steffensen@gmail.com

Organ Sound Art Festival har fundet sted hvert år siden 2016, og produceres af KoncertKirkens daglige leder Björn Ross i tæt samarbejder med kunstnerisk leder Jan Høgh Stricker.

Festivalen støttes af Statens Kunstfond, Københavns Kommune, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Dansk Komponistforening, Jazzpuljen, Koda Kultur, Nørrebro Lokaludvalg.

Se hele programmet og læs mere om koncerterne på hjemmesiden og/eller på facebook.

Vi glæder os til at kunne byde jer velkommen ind fra vintermørket!

Mange hilsner
KoncertKirken

← Performere søges!
VINTERJAZZ @ KoncertKirken 2023 →

Kalender

Today
man
tirs
ons
tors
fre
lør
søn
m
t
o
t
f
l
s
26
27
28
29
30
8:00 PM - New Jungle Orchestra feat. Rasmus Lyberth NYTÅRSKONCERT - UDSOLGT!
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
8:00 PM - VINTERJAZZ: Kresten Osgood/Lucas Dann (DK/CA) + Paper Trio (US/DK) + Ensemble DOUDOUČI (INT)
8:00 PM - VINTERJAZZ @ KoncertKirken 2023
3
8:00 PM - VINTERJAZZ: HYPNO QLUB I: Valeria Miracapillo & Irene Bianco (IT) + Henrik Pultz Melby & Nils Grøndahl + Christian Rønn
4
7:00 PM - VINTERJAZZ: Sten Sandell/Johannes Nästesjö (SE) + Crush String Collective + Jacob Anderskov
5
New Jungle Orchestra feat. Rasmus Lyberth NYTÅRSKONCERT - UDSOLGT!
30 dec
30.12.2022    
20:00 - 22:00
KoncertKirken
New Jungle Orchestra feat. Rasmus Lyberth NYTÅRSKONCERT Det blir en FEST at spille igen med den grønlandske sanger Rasmus Lyberth til NYTÅRSKONCERTEN! Se hvad Niels [...]
More Info
VINTERJAZZ: Kresten Osgood/Lucas Dann (DK/CA) + Paper Trio (US/DK) + Ensemble DOUDOUČI (INT)
02 feb
02.02.2023    
20:00 - 23:00
KoncertKirken
VINTERJAZZ @ KONCERTKIRKEN Kresten Osgood/Lucas Dann (DK/CA) Paper Trio (US/DK) Ensemble DOUDOUČI (INT) DA (English below): Kresten Osgood/Lucas Dann (DK/CA): Lucas Dann - piano Kresten [...]
More Info
VINTERJAZZ @ KoncertKirken 2023
02 feb
02.02.2023 - 27.02.2023    
20:00 - 22:00
KoncertKirken
VINTERJAZZ @ KoncertKirken 2023 SE OGSÅ: https://jazz.dk/vinterjazz-2023/spillesteder/7380/ TORSDAG 2 FEBRUAR 20.00 Kresten Osgood/Lucas Dann (DK/CA) 21.00 Paper Trio (US/DK) 22.00 Ensemble DOUDOUČI FREDAG 3 FEBRUAR- [...]
More Info
VINTERJAZZ: HYPNO QLUB I: Valeria Miracapillo & Irene Bianco (IT) + Henrik Pultz Melby & Nils Grøndahl + Christian Rønn
03 feb
03.02.2023    
20:00 - 23:00
KoncertKirken
VINTERJAZZ @ KONCERTKIRKEN Cognitive Failure - Valeria Miracapillo/Irene Bianco Dye - Henrik Pultz Melby/Nils Grøndahl Christan Rønn m. visuals DA (English below): Cognitive Failure: Valeria [...]
More Info
VINTERJAZZ: Sten Sandell/Johannes Nästesjö (SE) + Crush String Collective + Jacob Anderskov
04 feb
04.02.2023    
19:00 - 23:00
KoncertKirken
VINTERJAZZ @ KONCERTKIRKEN Sten Sandell/Johannes Nästesjö (SE) Crush String Collective Jacob Anderskov solo Johannes Nästesjö solo 19.00 Jacob Anderskov solo 20.00 Johannes Nästesjö solo 21.00 [...]
More Info
Events on 30.12.2022
30 dec
New Jungle Orchestra feat. Rasmus Lyberth NYTÅRSKONCERT - UDSOLGT!
30 dec 22
København N
Events on 02.02.2023
02 feb
VINTERJAZZ: Kresten Osgood/Lucas Dann (DK/CA) + Paper Trio (US/DK) + Ensemble DOUDOUČI (INT)
2 feb 23
København N
02 feb
VINTERJAZZ @ KoncertKirken 2023
2 feb 23
København N
Events on 03.02.2023
03 feb
VINTERJAZZ: HYPNO QLUB I: Valeria Miracapillo & Irene Bianco (IT) + Henrik Pultz Melby & Nils Grøndahl + Christian Rønn
3 feb 23
København N
Events on 04.02.2023
04 feb
VINTERJAZZ: Sten Sandell/Johannes Nästesjö (SE) + Crush String Collective + Jacob Anderskov
4 feb 23
København N

Nyhedsbrev

Følg os

Følg os på Facebook Facebook